Årets mest usædvanlige astronomiske begivenhed sker mandag.
Da bevæger solsystemets inderste planet, Merkur, sig foran solen og kan ses fra Jorden som en prik på solskiven. Det sker kun omkring 13 gange på 100 år.
I nogle eftermiddagstimer kan man iagttage Merkurs vandring, hvis vejret tillader. Det er dog kun første halvdel af passagen, der er synlig fra Danmark.
Det kræver særlig beskyttelse af øjnene
De seneste tilfælde var i 2003 og 2016. Den næste er i 2032. Merkur-passager er således relativt sjældne.
Varer fem en halv time
De er stadig fascinerende, men har ikke samme videnskabelige betydning som tidligere, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle, chefkonsulent ved DTU Space.
- Det har altid været Venus-passager, som har været mest interessante i forhold til den historiske anvendelse, nemlig at bestemme afstande i solsystemet, siger han.
Men synet af Merkurs passage er alligevel interessant.
- Det er en påmindelse om, at det grundlæggende er samme metode og teknik, vi har brugt til at finde langt de fleste exoplaneter - altså planeter uden for vores solsystem, siger Linden-Vørnle.
Solvandringen begynder klokken 13.35 og slutter fem en halv time senere. Passagens midtpunkt, hvor Merkur er længst inde på solskiven, er klokken 16.19. Men da er solen ved at gå ned i Danmark.
Husk at passe på øjnene
Planeten vil synes meget lille mod solen, og man skal huske at passe på sine øjne.
- Det kræver særlig beskyttelse af øjnene. Bedst er solformørkelsesbriller, der bortfiltrerer skadelig stråling. Uden beskyttelse risikerer du alvorlige øjenskader, advarer Linden-Vørnle.
Man kan se passagen ved et af de offentlige arrangementer, der holdes af observatorier, planetarier og astronomiske foreninger. Her kan man opleve fænomenet med sikkert udstyr i form af teleskoper med solfiltre.
Artiklen fortsætter under boksen.
Læs mere om planeten her:
- Merker er den mindste og inderste i vores solsystem. Den roterer rundt om solen på knap 88 dage.
- Planeten ligner Jordens måne: Der er kraterfyldte områder og plane sletter, den har ingen måner og ingen atmosfære af betydning.
- Merkurs diameter er kun to femtedele af Jordens. Da planeten tilmed er omkring 92 millioner kilometer borte, er den svær at se fra Jorden.
- De seneste Merkur-passager indtraf i 2003 og 2016. Den næste kommer i 2032. Merkur-passager ses i gennemsnit 13 gange hvert århundrede.
- Planetens passage blev første gang observeret i 1631 af Pierre Gassendi. Den var forudsagt af den tyske astronom Johannes Kepler.
- Mandagens Merkur-passage indledes kl. 13.35, når planeten som en lille sort plet rører solranden. Passagen varer fem en halv time.
- Midtpunktet, hvor Merkur står længst inde på solskiven, er kl. 16.19. Da er solen ved at gå ned i Danmark.
Det første af de to rumfartøjer, der har besøgt Merkur, var Nasas "Mariner 10", der kortlagde omkring 45 procent af planetens overflade 1974-1975.
Det andet var Nasa-sonden "Messenger", som kortlagde yderligere 30 procent under sin første forbiflyvning i januar 2008.
"Messenger" foretog to andre forbiflyvninger i oktober 2008 og september 2009.
Herefter gik sonden i 2011 i kredsløb, kortlagde hele Merkur og foretog en lang række observationer af planeten frem til 2015.
Senere følger den europæisk-japanske rumsonde "BepiColombo".
Kilder: Rummet.dk, Den Store Danske, DTU Space, Wikipedia.
Tycho Brahe Planetarium i København opstiller klokken 13-16 teleskoper med solfilter ved Ishøj Strand Naturcenter, så interesserede kan få et kig.
Planetariets astrofysiker, Cecilie Sand Nørholm, kalder det spændende i sig selv, at vi med passagen får en "mini-mini-solformørkelse".