Den forventede indtægt lyder på 1.573.024 kroner.
Det er, hvad borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm (V), vil tjene i år. Til sammenligning tjener statsministeren 1.509.624,72 kroner om året.
Foruden Martin Damms borgmesterløn tjener han 569.231 kroner om året på andre hverv.
Alene hans post som formand i Kommunernes Landsforening giver ham en indtægt på 527.000 kroner om året. Udover formandsposten sidder Martin Damm også i ATP's repræsentantskab og Kommunernes Lønningsnævn.
- Sagen er, at der er en aftale om, hvad borgmesteren skal have i løn. Og den aftale er indgået centralt. Det vil sige, at kommunerne kan ikke selv beslutte sig for at sætte borgmesterens løn op, og den rene borgmesterløn afhænger altså af, hvor stor den pågældende kommune, som den pågældende er borgmester for, siger Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.
Honorarer for andre poster
Derfor er det helt lovligt at få en borgmesterløn og honorarer ved siden af
For et år siden diskuterede Vederlagskommissionen, hvorvidt man skulle modregne de honorarer, som borgmestre og regionsrådsformænd fik ved siden af deres løn. Men det endte med ikke at blive vedtaget.
- Derfor er det helt lovligt at få en borgmesterløn og honorarer ved siden af, siger Bent Greve.
Borgmestre kan få honorarer for at sidde i diverse råd, nævn og udvalg. Samtidig er der er en række forsyningsselskaber, hvor kommunerne udpeger repræsentanter til. Og det kan være en borgmester eller et byrådsmedlem. Ved at sidde med i bestyrelsen i et forsyningsselskab, kan en borgmester derfor få en ekstra indtægt udover sin borgmesterløn.
Og så er der den type ekstra indtægter, som Martin Damm får. Han er formand for Kommunernes Landsforening, som han får et honorar for.
- Han får et honorar for at være formand, for at deltage i forhandlinger og så videre som formand. Og det gør dem, der er formand for enkeltstående udvalg, siger Bent Greve.
Enhedslisten stiller forslag
Enhedslisten kalder det for ’pamperi’, og derfor stiller de i dag et beslutningsforslag i folketinget om nedsættelse af vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd for hverv som følge af det politiske hverv, som de skriver i forslaget.
Det er egentlig anbefalingen fra Vederlagskommissionen i 2016, der ikke blev vedtaget, som Enhedslisten nu vil have stemt igennem.
Til DR siger Pelle Dragsted, der er finansordfører i Enhedslisten:
Man kan jo altid diskutere, hvor mange penge, man skal betale folk for det
- Det er et mærkeligt signal at sende, at borgmestre og regionsformænd oveni en rigtig gavmild løn også skal hæve ekstra honorarer for at passe deres arbejde og repræsentere kommunen på forskellige bestyrelsesmøder.
Et tveægget sværd
I forslaget står der dog også, at vederlag for hverv, hvortil udgifter afholdes af KL eller Danske Regioner, skal dog, som foreslået af Vederlagskommissionen, ikke være omfattet af ordningen.
Og det giver meget god mening, hvis man spørger Bent Greve.
- Man kan jo altid diskutere, hvor mange penge, man skal betale folk for det. Og man kan også diskutere især de forsyningsselskaber, som nogle borgmestre sidder i, om det ikke er en del af at varetage hvervet som borgmester, siger han.
- Hvor imod når man varetager formandsposten for KL, så kommer det ikke nødvendigvis Kalundborg Kommune til gode, for der skal vedkommende repræsentere alle områder. Der er ingen tvivl om, at hvis man er formand for KL, som Martin Damm jo er, så har man mere end et fuldtidsjob. Så har man et job, som formentlig er ligeså krævende, som statsministerens er.
- Så på den ene side kan man godt sige, at på nogle strækninger, der er det måske at give i pose og sæk, på andre måder er det en helt normal betaling i forhold til et meget krævende arbejde, siger Bent Greve.