Massefyring på Kähler efter opkøb: - Jeg er enormt ærgerlig

26 ud af Kählers 36 ansatte i Næstved er blevet fyret. Og det ærgrer CEO, Jesper Holst Schmidt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er blevet delt fyresedler ud hos Kähler Design A/S i Næstved.

For 26 medarbejdere ud af de 36 funktionærer, der er ansat, er blevet afskediget.

- Jeg er enormt ærgerligt over, at det vi har – og det kan jeg også sige på vegne af medarbejderne – kæmpet med at bygge op i 10 år, at det nu skal afleveres videre, lyder det fra Jesper Holst Schmidt, der er CEO hos Kähler Design A/S.

Det er Rosendahl Design Group, der har haft pengepungen fremme. De har købt Kähler Design A/S for et trecifret millionbeløb.

quote Det er rigtig gode kollegaer, som har arbejdet sammen længe, og de tager sig godt af hinanden og holder meget af hinanden

Jesper Holst Schmidt, CEO hos Kähler Design A/S.

- Hvis man kigger på det lidt større billede, så afleverer vi det videre til en god virksomhed, men kigger vi på det lokalt som en arbejdsplads, så mister vi jo arbejdspladserne. Og det er vi rigtig kede af, siger Jesper Holst Schmidt.

- Medarbejderne har en stor stolthed i det, de har været med til at bygge op. Den stolthed er jo ikke forsvundet på trods af den situation, de står i.

Kollegaerne hjælper hinanden 

Jesper Holst Schmidt fortæller, at stemningen efter omstændighederne er god.

- Det er rigtig gode kollegaer, som har arbejdet sammen længe, og de tager sig godt af hinanden og holder meget af hinanden. De er i samme situation og hjælper hinanden, siger han og fortsætter:

- Set fra mit synspunkt er de også utrolig loyale i forhold til arbejdsopgaver og det, de sidder med, og sikrer, at det bliver taget ordentligt af.

Artiklen fortsætter under indslaget.

Se eller gense indslaget: Keramik-virksomheden Kähler med hovedsæde i Næstved er blevet solgt for et trecifret millionbeløb.

Rosendahl Design Group holder til i Hørsholm, og de har i forvejen en række medarbejdere, som besidder de samme kompetencer, som medarbejderne i Næstved, lyder det fra Jesper Holst Schmidt.

- Derfor har de ikke brug for så mange. Det er ikke, fordi dem, der har siddet her i Næstved, ikke har bidraget. Det er simpelthen, fordi der er for mange roller, der er dobbelte.

Arbejdet med Kähler fortsætter

CEO’en selv kommer heller ikke til at blive i biksen.

- Jeg er faktisk den første, der fik afklaring. For som en del af aftalen fratræder jeg her i slut oktober, siger Jesper Holst Schmidt.

Men selv om den administrerende direktør forlader skuden, så bliver Kählers brand bevaret.

- Man vil fortsætte med at arbejde og udvikle Kähler, som man hele tiden har gjort, siger Jesper Holst Schmidt.

kahler-omaggio_jubilaeumsvase_messing.jpg
Læs også
Kähler solgt for trecifret millionbeløb - men ikke alle arbejdspladser rykker med
kahler-omaggio_jubilaeumsvase_messing.jpg
Læs også
Kähler solgt for trecifret millionbeløb - men ikke alle arbejdspladser rykker med

Med opkøbet af Kähler føjer Rosendahl Design Group det niende brand til familien, som også tæller blandt andre Bjørn Wiinblad, Kay Bojesen og Holmegaard.

- Når man som os drives af at genopdage og udvikle dansk design, så gør det os meget stolte, at vi nu kan føje Kähler til familien - og at vi dermed også kan holde det ikoniske brand på danske hænder. Kähler har en historie og et DNA, som passer perfekt i vores portefølje, og vi glæder os til at kunne videreudvikle både de historiske og de nye produkter, udtalte CEO for Rosendahl Design Group, Henrik Rosendahl, i en pressemeddelelse den 3. oktober.

- Kähler har vist sit potentiale - de nuværende ejere har gjort et fantastisk stykke arbejde med relanceringen af brandet gennem de sidste 10 år, og vi ved, at der er endnu mere at hente, når vi får integreret Kähler i vores forretning.

KÄHLER DESIGN A/S

- Kählers historie starter i 1839, da Herman J. Kähler åbner et lille keramikværksted i Næstved.

- Fra 1875, da sønnen Herman A. Kähler overtog værkstedet og vel ind i det efterfølgende århundrede, havde mange store kunstnere deres gang i værkstedet, blandt andre P.S. Krøyer, Karl Hansen Reistrup og Svend Hammershøi.

- I 2008 køber Arkitekt Frantz Longhi rettighederne til den over 175 år gamle keramikvirksomhed.

- 10 år senere sælges Kählers produkter over hele verden, og virksomheden har solgt over 3 mio. vaser af den populære Omaggio-serie.

- I hele 61 procent af alle danske hjem vil man i dag kunne finde et Kähler-produkt.


Kilde: Rosendahl Design Group.

Nyhedsoverblik