Maryam fra Syrien er på sommercamp: - Alle er åbne

Der skal skabes nye netværk, når 80 unge danskere og flygtninge mødes til sommercamp på Skovbo Efterskole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I denne uge mødes omkring 80 flygtninge og danskere på sommercamp på Skovbo Efterskole uden for Ringsted. 

De er der alle med ét mål for øje: Nemlig at netværke på kryds og tværs.

Tirsdag aften var der speed dating på programmet for alle deltagerne, så de kunne lære hinanden bedre at kende. Men i løbet af ugen skal de også på stjerneløb, på tur til Køge Strand for at bade, deltage i workshops og feste sammen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Maryam Albardan er flygtning fra Syrien
Maryam Albardan er flygtning fra Syrien Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

En af deltagerne er 16-årige Maryam Albardan her. Hun kommer fra Syrien, og hun er med for første gang på sommercampen. 

- Det er fantastisk at være her, fordi alle vil snakke med én. Alle er åbne. Du kan snakke med alle. Du kan sige alt det, du vil. Man kan ikke lave fejl, siger hun og tilføjer:

- Så jeg føler, det er rart at være her.

Vil give de unge nye venner

Det er dansk Flygtningehjælp Ungdom, der arrangerer sommercampen DFUNK Ungecamp. Ud af de 80 unge er omkring to tredjedele af deltagerne flygtninge. De kommer blandt andet fra Congo, Eritrea, Etiopien, Irak, Iran, Nepal og Syrien.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Lejrleder for DFUNK Ungecamp, Olivia Laursen, håber, at de unge vil få nogle nye venskaber, som de kan tage med videre.

- Vi leger sammen. Vi lærer hinanden at kende. Vi øver os på at snakke dansk. Vi danser og synger sammen, siger hun og fortsætter:

- Det munder ud i, at vi skal ud og have et netværk bagefter. På den måde kan vi komme ud i vores lokalområder og føle, vi har nogle nye venner og noget gåpåmod til at starte nye aktiviteter med Dansk Flygtningehjælp Ungdom.


Nyhedsoverblik