Diabetikere hjælpes vidt forskelligt: Martin må få en måler - Peter må ikke

En lille sensor kan forbedre diabetikeres hverdag markant - men der er alt for stor forskel på, hvem der kan få hjælpen, mener Diabetesforeningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kan det være rigtigt, at kronisk syge mennesker ikke kan få den samme hjælp i Sorø som i Storkøbenhavn? Sådan spørger Diabetesforeningen, der hver eneste uge får bunker af henvendelser fra diabetikere, der må slås med deres kommuner for at få det udstyr, de har behov for. 

En af dem er Peter Henrik Hansen fra Dianalund. 

- Jeg arbejder i en medicinalvirksomhed i et sterilt miljø, og her må jeg ikke måle blodsukker, fortæller den 52-årige mand, der har har haft diabetes i 34 år.

Artiklen fortsætter under billedet

Peter Henrik Hansen skal i dag stikke sig i fingrene for at måle blodsukker. Men det kan han ikke på jobbet, hvor han er i et sterilt rum. Han vil gerne have en flash glucosemåler i stedet. 
Peter Henrik Hansen skal i dag stikke sig i fingrene for at måle blodsukker. Men det kan han ikke på jobbet, hvor han er i et sterilt rum. Han vil gerne have en flash glucosemåler i stedet.  Foto: Katja Kafling - TV2 ØST

Problemet er, at Peter Henrik Hansen i dag skal stikke hul på fingrene og presse blod ud for at måle - og det går ikke i et sterilt miljø. Derfor må han hver dag foretage den samme manøvre gentagne gange: Gå ud, tage sin sterile dragt af, måle, tage dragten på igen og gå tilbage.  

quote Det gør jeg, at jeg ikke er på lige fod med mine raske kolleger

Peter Henrik Hansen, diabetiker, Dianalund 

- Det tager tid, og det gør, at jeg ikke er på lige fod med mine raske kolleger, fortæller han.

Derfor har Peter Henrik Hansen søgt Sorø kommune om en såkaldt "flash glucosemåler", der sidder fast på armen og måler blodsukkeret automatisk. Den vil kunne gøre hans arbejdsliv langt enklere. Men Sorø kommune har givet ham et afslag.

- Det forstår jeg ikke. For jeg prøver jo bare at passe min sygdom bedst muligt, så jeg ikke får følgesygdomme. Og det vil jo i sidste ende koste kommunen penge, hvis jeg ikke måler og bliver syg, siger Peter Henrik Hansen. 

Artiklen fortsætter under billedet.  

Martin Sanderhoff viser sin "flash glukosemåler" frem. En sensor kalder nogen den også bare. Den fortæller hele tiden på en lille skærm, hvad hans blodsukker ligger på.
Martin Sanderhoff viser sin "flash glukosemåler" frem. En sensor kalder nogen den også bare. Den fortæller hele tiden på en lille skærm, hvad hans blodsukker ligger på. Foto: Katja Kafling - TV2 ØST

Martin kan godt få hjælp

I Københavnsområdet har Martin Sanderhoff til gengæld været mere heldig. Han har også type 1 diabetes og uden større problemer fået en flash glucosemåler af sin kommune. 

- Jeg har et meget vekslende arbejde, hvor jeg kan befinde mig forskellige steder i løbet af en dag, byggepladser og møder forskellige steder.  Det giver mig en god tryghed, at jeg hele tiden ved, hvor mit blodsukker ligger, fortæller 38-årige Martin Sanderhoff og fortsætter:

quote På ingen måde synes jeg, det er retfærdigt for borgere at blive behandlet forskelligt i forskellige dele af landet

Martin Sanderhoff, diabetiker, Københavnsområdet 

- Jeg kan bedre styre min diabetes med det. Flash'en giver mig mange flere data end en traditionel fingerprikker gør, så jeg kan i langt højere grad varetage mit arbejde.    

Martin Sanderhoff ved godt, at andre diabetikere ofte får afslag på et hjælpemiddel magen til hans, og han synes ikke, det er rimeligt, at der er forskel fra kommune til kommune:  
 
- På ingen måde. På ingen måde synes jeg, det er retfærdigt for borgere at blive behandlet forskelligt i forskellige dele af landet, slår Martin Sanderhoff fast. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Diabetesforeningen mener ikke, at der er nogen logik i, hvem der kan få de eftertragtede sensorer.
Diabetesforeningen mener ikke, at der er nogen logik i, hvem der kan få de eftertragtede sensorer. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Diabetesforeningen: Masser af henvendelser om hjælpemidler

Hos Diabetesforeningen får man ikke desto mange henvendelser om glukosemålerne: 

- Havldelen af alle de henvendelser, vi får, omhandler hjælpemidler, og rigtigt mange af dem handler om flash glokosemålere, siger Karsten Pedersen, der er socialrådgiver hos foreningen og hver dag taler med diabetikere, der efterlyser hjælp. 

quote Det kan gå ud over dit syn, det kan gå ud over dine nyrer, dine fødder kan tage skade af det, hvis du ikke har styr på blodsukkeret

Peter Henrik Hansen, diabetiker, Dianalund 

Der er ifølge ham 'ingen logik i mange af afslagene'. Som et eksempel nævner han en tandklinikassistent, der ikke kan få en flash, og som derfor må sidde og prikke hul på fingrene foran patienterne: 

- Nogle gange kan hun ikke få standset blødningen inde i fingrene, inden hun skal videre med sit arbejde, og så tager hun denne her gummihandske på, og så kommer der måske lidt blod ud inde i handsken. Der er jo ikke mange, der har lyst til at have en klinkassistent siddende med fingrene inde i munden på os med blod i handsken, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Martin Sanderhoff aflæser sin sensor på en lille skærm. På den måde kan han hele tiden se, hvordan det går med blodsukkeret.
Martin Sanderhoff aflæser sin sensor på en lille skærm. På den måde kan han hele tiden se, hvordan det går med blodsukkeret. Foto: Katja Kafling - TV2 ØST

Dårligt blodsukker kan gøre dig blind  

Når det er så afgørende for diabetikerne at måle blodsukker, hænger det sammen med, at et velreguleret sukker er afgørende for, om man holder sig fri af senskader:

- Det kan gå ud over dit syn, det kan gå ud over dine nyrer, dine fødder kan tage skade af det, hvis du ikke har styr på blodsukkeret, siger Peter Henrik Hansen, der har holdt sig fri af skaderne i 34 år ved at måle mange blodsukre. 

quote Det at ens blodsukker er velreguleret gør jo, at man måske undgår amputationer, blindhed eller andre af de her forfærdelige følgesygdome

Karsten Pedersen, socialrådgiver, Diabetesforeningen 

Som så meget andet handler sagen om sensorerne også om økonomi. I Sorø kommune, hvor Peter Henrik Hansen bor, siger sundhedsudvalgsformanden Lars Schmidt (DF): 

- Vi har ikke mulighed for bare at kaste os ud i det og smide penge efter det, hver gang der kommer noget spændende teknologi frem. Vi er nødt til at skulle have økonomien til det, og så er det klart, så skal vi vurdere i forhold til den pågældende borgers situation.

Sagen handler først og fremmest om økonomi, mener Lars Chmidt (DF), formand for Sundhedsudvalget i Sorø Kommune
Sagen handler først og fremmest om økonomi, mener Lars Chmidt (DF), formand for Sundhedsudvalget i Sorø Kommune Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Kan spare 45 millioner om året ved at bruge målerne   

Men der er faktisk penge at spare, hvis flere som Peter Henrik Hansen får en af de automatiske målere. En aLars Schmidtnalyse peger nemlig på, at glucosemålere i sidste ende vil kunne spare samfundet for 45 millioner kroner årligt, fordi de kan hjælpe diabetikere med at holde sig raske og arbejdsdygtige:   
 
- Det at ens blodsukker er velreguleret gør jo, at man måske undgår amputationer, undgår blindhed eller andre af de her forfærdelige følgesygdome, der kan være ved diabetes, og det vil jo så gøre at man kan være på arbejdsmarkedet længere, end hvis man havde fået de her følgesygdomme, siger Karsten Pedersen fra Diabetesforeningen. 
  

Liselott Blixt (DF) vil arbejde for nationale retningslinjer, når det gælder hjælpemidler. 
Liselott Blixt (DF) vil arbejde for nationale retningslinjer, når det gælder hjælpemidler. 

Sundhedsformand: Vi skal have nationale retningslinjer

Det er ikke første gang formanden for Sundhedsudvalget på Christiansborg, Liselott Blixt (DF) hører om diabetikernes problemer med at få hjælpemidler. 

- Jeg kommer selv fra en familie, hvor flere har diabetes, og jeg har set, hvad det kan give af alvorlige skader. Det er helt klart, at det ikke er godt nok, at der er forskel på, hvem der kan få en sensor, og hvem der ikke kan. Vi skal have nogle fælles nationale retningslinjer, siger hun. 

Det gælder ifølge Liselott Blixt om at få lavet nogle regler, som alle instanser følger: 

- I dag er der jo heller ikke ensartethed, når det kommer til regionerne. Så det er noget, vi skal se på, når der har været valg, og hvis vi stadig har indflydelse, lyder det.  

Tilbage i Sorø har Peter Henrik Hansen anket sit afslag til kommunen. Han håber, at der vil blive lyttet: 

- Det vil betyde noget for både mit liv herhjemme og på arbejdet, for det vil betyde, at jeg er på lige fod med mine kolleger, siger han med eftertryk.


Nyhedsoverblik