Svend-Anker Worm er agronom og arbejder med forsikringer i landbruget hos forsikringsselskabet Topdanmark. Det har han gjort gennem 30 år. Og han har aldrig haft så travlt med at svare på spørgsmål om forsikringer på markbrande, som han har nu.
- Vi får anmeldt rigtig mange markbrande, siger han.
Er mit korn dækket? Er det halm, der ligger ude på markerne dækket?
Og når først der er en afsvedet mark og dermed en tabt indtjening hos landmanden, er det naturligt forsikringsselskabet, der får et opkald.
- Landmanden skal gøre op, hvor meget korn og halm der er brændt. Hvis det er store arealer, har vi nogle løsøretaksatorer, vi sender ud. Men normalt siger landmanden, det er så stort et areal, og så finder vi en løsning på det, forklarer Svend-Anker Worm.
Hvad dækker forsikringen
De mange markbrande vækker også bekymring hos de landmænd, der ikke har haft brand – for hvad er det egentlig lige forsikringen dækker?
- Vi oplever også, at de landmænd, der ikke har markbrand ringer ind og spørger: Er mit korn dækket? Er det halm, der ligger ude på markerne dækket? Og det bruger vi meget tid på at svare på, siger Svend-Anker Worm.
Han kan berolige landmændene – kornet er dækket. Både det, der i forvejen ligger i siloen og det, der står på marken.
Svend-Anker Worm anslår, at forsikringsselskabet har fået knap 100 anmeldelser om markbrande. Omkring 40 procent af de danske landmænd har deres marker forikret hos Topdanmark.
Uvis pris på halm
Når det handler om korn, der er gået til i flammer, er det ret enkelt at gøre op, hvad landmanden skal have i forsikring. Her ligger prisen nemlig fast. Men forsikringsselskabet er udfordret, når det handler om hø og halm. Prisen ligger nemlig ikke fast endnu.
Heldigvis bliver en del af dem ikke til noget, fordi landmændene er handlekraftige
- Det, der er svært, er, når der er halm og hø, fordi priserne svinger op og ned. Vi ved ikke rigtig, hvor prisen er henne. Det er meget tynde strenge halm, der ligger på markerne i år. Det bliver dyrere, men hvor meget dyrere det bliver, har vi ikke overblik over endnu, siger Svend-Anker Worm.
En trøst på trods af de mange brande er, at det kunne se værre ud, hvis ikke landmændene selv var så opmærksomme.
- Heldigvis bliver en del af dem ikke til noget, fordi landmændene er handlekraftige – de har måske en pulverslukker med, eller noget vand med de kunne slukke med. Så rigtig mange af markbrandene bliver ikke til noget i vores sammenhæng, fordi de bliver slukket. En hektar ser sort og grim ud, men pengemæssigt er det ikke noget, der kommer op over selvrisikoen, siger Svend-Anker Worm, inden han vender tilbage til en travl dag på jobbet.