Mange skoler indfører forbud mod mobiltelefoner

Hovedparten af skolerne har indført en mobilpolitik, viser stikprøve. Mange indsamler endda elevers telefoner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På næsten hver fjerde folkeskole, der i en stikprøveundersøgelse har svaret på spørgsmål om deres mobilpolitik, skal eleverne aflevere deres mobiltelefon om morgenen.

Først når skoledagen er slut, får de telefonen igen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

På fri- og privatskolerne er andelen højere. Her er det næsten hver tredje skole, der fortæller, at eleverne skal aflevere telefonen.

Minister glæder sig

På en af de folkeskoler, Halgård Skole i Holstebro, der har indført mobilfri skoledag, er skoleleder Peter Fogde Mikkelsen ikke i tvivl om, at mobilforbuddet har skabt en mere rolig skole.

Undersøgelsen fra Undervisningsministeriet, som bygger på data fra VIA University College, viser også, at 86 procent af folkeskolerne i undersøgelsen har udarbejdet en politik for elevernes brug af mobiltelefon.

Jordemoder
Læs også
Jordemoder: - Jeg har fødende, der ringer til familien, inden de har født moderkagen
Jordemoder
Læs også
Jordemoder: - Jeg har fødende, der ringer til familien, inden de har født moderkagen

For fri- og privatskolerne drejer det sig om 95 procent.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er overrasket. Men hun glæder sig over, at så mange skoler har en mobilpolitik.

Hun synes ikke, at det er for skrapt, når mange af dem ligefrem indsamler elevernes mobiler.

- Det er ekstremt forstyrrende for eleverne - både i forhold til undervisningen og deres sociale liv, hvis de hele tiden skal være på mobiltelefonen. Så har man jo alle døgnets andre timer til at gå på Snapchat, hvis det er det, man har lyst til, siger Merete Riisager til avisen.

Forbud kan give problemer

Lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet Jesper Tække mener derimod, at skolerne er gået alt for langt i deres forbudspolitik.

freja.jpg
Læs også
Elever er positive overfor mobilfri skole: - Vi har fået et bedre sammenhold
freja.jpg
Læs også
Elever er positive overfor mobilfri skole: - Vi har fået et bedre sammenhold

Han mener, at et forbud mod brugen af mobiltelefon i skolen kan medføre store problemer både fagligt og socialt.

- Vi skal lære at håndtere mobiltelefonerne på en god måde, men også beherske os selv i forhold til at bruge dem. Hvis man ikke lærer det henne i skolen, så er der ikke noget sted, hvor man lærer det, siger han til Ritzau.

I stedet bør skoler eksperimentere med brugen af mobiltelefoner i undervisningen, så børnene får nye og bedre normer for brugen af dem, mener lektoren.

mobiltelefoner.jpg
Læs også
Ekspert med skarp kritik af mobilfri skoler: - Det er et kæmpestort problem
mobiltelefoner.jpg
Læs også
Ekspert med skarp kritik af mobilfri skoler: - Det er et kæmpestort problem

Nyhedsoverblik