Mange ønsker ikke et gravsted - nu er der en ny mulighed på kirkegården

02:10

Bedemand Steen Rossander vurderer, at de nye mindeplader kan blive populære. Video: Anders Garde - TV2 ØST

På en kirkegård i Kalundborg kan man nu købe en mindeplade i stedet for et gravsted med en sten på.

Det er langt fra alle ønsker et stort traditionelt gravsted, og nu er der kommet et alternativ i Kalundborg.

På Sct. Olai Kirkegård har man lavet et nyt område med tre mindesøjler, en fælles blomsterplads og et monument.

- Her kan man få indgraveret afdødes navn eller titel, eller hvad man nu ønsker, og på den måde har man et sted at gå hen og mindes og sorgbearbejde, fortæller Steen Hendriksen, der er kirkegårdsleder på Sct. Olai kirkegård i Kalundborg.

Jeg håber da på at om fem år, at vi har udsolgt på de tre søjler

Steen Hendriksen, kirkegårdsleder, Sct. Olai kirkegård, Kalundborg.

Pårørende kan købe en mindesten, selvom den afdøde måske har valgt et anonymt gravsted eller at få asken spredt på havet.

- Afdøde har haft det ønske. Det betyder ikke, at de pårørende ikke savner afdøde og har brug for et sted at gå hen og mindes og sorgbearbejde. Og den mulighed synes jeg, vi har en forpligtelse som kirkegård til at prøve at tilbyde, siger Steen Hendriksen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Steen Hendriksen håber på, at der i fremtiden skal sættes flere mindesten op på kirkegården. Foto: Anders Garde - TV2 ØST

Bedemand tror, det bliver populært

Steen Rossander, der er bedemand i Kalundborg, er sikker på at konceptet vil blive en succes. For der er flere typer af pårørende, der kan have behov for at købe en mindeplade, mener han.

- Det kan være dem, vi får spredt over vand, men det kan også være dem, der mister et lille spædbarn. I stedet for at man skal hen og købe et helt stort gravsted, var det måske også noget at få sådan en plade på heroppe i stedet for at skulle have et stort gravsted i mange, mange år fremad, siger han. 

Konceptet på kirkegården i Kalundborg er så nyt, at ingen har brugt det endnu, men Steen Hendriksen håber på, at der vil blive behov for endnu flere mindesten på Sct. Olai Kirkegård.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Sådan ser det nye område på kirkegården ud. Foto: Anders Garde - TV2 ØST

- Jeg håber da på at om fem år, at vi har udsolgt på de tre søjler, og at vi således er nødt til at sætte nogle flere op, siger han.

Det koster 3499 kroner at købe en sten med indgravering på søjlerne.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App