42-årig mand stukket i maven - er fløjet til Rigshospitalet

En mand er blevet stukket i maven i Vordingborg. Han er fløjet til Rigshospitalet, og er uden for livsfare.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 42-årig mand er blevet stukket i maven i Vordingborg lørdag eftermiddag.

Klokken 17.28 fik politiet anmeldelsen om knivstikkeriet, som skete ude på gaden ved Boulevardkiosken i byen.

Manden er blevet stukket i maven og ifølge Lars Denholt, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, er han fløjet til Rigshospitalet, men er uden for livsfare.

Politiet er til stede med indsatsleder, hunde og patruljer. Hvad motivet har været bag knivstikkeriet, ved politiet endnu ikke.

Gerningsmanden er stadig på fri fod, og politiet vil derfor gerne tale med vidner, der har set noget omkring gerningstidspunktet kort før klokken 17.30.

På det tidspunkt var kronprinsesse Mary og kronprins Frederik på besøg i Vordingborg i anledning af fejringen af Dannebrogs 800-års fødselsdag.

- Men selv om Vordingborg er en mindre by, så befandt kronprinsparret sig langt fra gerningsstedet. Deres besøg var på ingen måde berørt af knivstikkeriet, siger Lars Denholt til Ritzau.

Opdateret
Artiklen er opdateret med et citat fra Ritzau.

 


Nyhedsoverblik