Mand smed affald i skoven - men glemte én ting

En 38-årig mand fra Haslev er anholdt efter at have dumpet affald i naturen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er smukt ved Gisselfeld syd for Haslev - ikke mindst i de flotte skove, som pryder egnen. Den flotte natur blev dog skæmmet af en bunke affald, som lå og flød ved en parkeringsplads i området. Det bemærkede en borger, som derfor tilkaldte politiet.

Da politiet ankom til stedet, var det tydeligt, at området flød med både tommeøldåser, madffald og papkasser. Sammen med medarbejdere fra Gisselfeld Gods gav betjentene fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sig til at gennemrode affald - og det skulle vise sig at være klogt, for synderen havde ikke tænkt sit skovsvineri helt igennem.

Affald
Læs også
Total forvirring:
Kommune uddeler bioposer - men affaldselskab fraråder at bruge dem
Affald
Læs også
Total forvirring:
Kommune uddeler bioposer - men affaldselskab fraråder at bruge dem

Gerningsmanden havde nemlig glemt at tjekke efter, hvad han egentlig smed ud, og derfor kunne politiet i mængden af affald finde flere adresser. Én af dem lå i Haslev ganske tæt ved Gisselfeld. Kort efter kunne betjentene derfor køre til Haslev, hvor de fik kontakt til en 38-årig mand.

Manden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Han blev taget med på politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt og efterfølgende løsladt.

Cigaretskod i naturen
Læs også
206.641 cigaretskod fundet i naturen under affaldsindsamling
Cigaretskod i naturen
Læs også
206.641 cigaretskod fundet i naturen under affaldsindsamling

Smider man affald i naturen, kan man ifølge Danmarks Naturfredsningsforening straffes efter både Miljøbeskyttelsesloven eller Naturbeskyttelsesloven. De vejledende bødetakster er mellem 1.000 og 5.000 kroner for at smide affald som privatperson og mellem 5.000 og 8.000 kroner som erhvervsdrivende.


Nyhedsoverblik