Mand med stjålent pas rykker direkte i fængsel

En udenlandsk mand med stjålne papirer blev natten til lørdag opdaget i Rødby Færgehavn. Manden fik en straks-dom, og er nu i fængsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det blev en noget kedelig weekend for en udenlandsk mand, der natten til lørdag forsøgte at komme ind i Danmark med et stjålent italiensk pas.

Manden blev nemlig opdaget i Rødby Færgehavn, og fik med andre ord ikke lov til at køre videre med sin bus – men fik derimod lov til at overnatte i politiets arrest.

Ved et retsmøde lørdag blev han idømt en straks-dom på 30 dages fængsel, hvor afsoningen startede straks.

Ud over at skulle bag tremmer, så bliver den udenlandske mand også udvist af Danmark i seks år. 


Nyhedsoverblik