Mand i dametøj bag bankrøveri: Politi jagter bankrøver på Falster

Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde en bankrøver, der tidligere på dagen begik røveri mod Danske Bank i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi beder nu offentligheden om hjælp til at komme på sporet af en røver, der udklædt som kvinde tirsdag middag gennemførte et bankrøveri i Nykøbing Falster.

- Klokken 12.45 kom røveren forklædt som kvinde ind i banken og truede med en kniv. Vi tror dog ikke, at der er tale om en kvinde, siger efterforskningsleder Bo von Würden, der efterlyser en mand i sagen.

Manden beskrives som 

  • Dansk af udseende
  • Omkring 40 - 45 år
  • Cirka 170 høj
  • Fedladen
  • Har brunt, halvlangt hår.
  • Havde ved røveriet et hvidt og sort tørklæde for munden
  • Bar en kasket, der nok var grå.

Har du en formodning om, hvem der er tale om, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.

Røveren slap fra røveriet med en et kontant pengebeløb - og politiet har en formodning om, hvem der kan stå bag.

To mænd anholdt

Kort efter røveriet efterlyste politiet en rød bil, der blev brugt som flugtbil ved røveriet.

Den blev fundet efterladt ved CELF i Nykøbing Falster.

Røveri Nykøbing Falster
Læs også
Bankrøveri i Nykøbing Falster: Efterlyst bil fundet
Røveri Nykøbing Falster
Læs også
Bankrøveri i Nykøbing Falster: Efterlyst bil fundet

Her var to personer meget interesserede i politiets opdagelse - og det gjorde politiet ekstra opmærksomme.

- De opførte sig så påfaldende, at vi valgte at anholde de to. Den ene blev dog løsladt straks efter, mens den anden nu skal afhøres for at finde ud af, om han har en rolle i sagen. Manden passer dog ikke på beskrivelsen af røveren, siger Bo von Würden.

 


Nyhedsoverblik