Mand dræbt i slagsmål: 53-årig anholdt

En 32-årig mand er blevet dræbt i et slagsmål i Korsør-forstaden Svenstrup. En 53-årig mand er anholdt og sigtet for drab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 32-årig mand er død efter et slagsmål i Svenstrup ved Korsør onsdag.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Jeg kan ikke sige noget omkring omstændighederne endnu, men vi har anholdt en mand og sigtet ham for drab, oplyser Henrik Karlsen.

Der er tale om en 53-årig mand, som torsdag vil blive fremstillet i grundlovsforhør, da politiet ønsker ham varetægtsfængslet i sagen.

Kunne ikke genoplives

Anmeldelsen om slagsmålet kom til politiet onsdag klokken 17.15. Da politiet nåede frem til stedet fandt de en livløs person på stedet, der efterfølgende blev erklæret død.

Der er tale en 32-årig mand, men politiet kan endnu ikke sige noget om manden eller hans relation til den formodede drabsmand. De skulle dog ikke være i familie, oplyser flere medier.

Drabet har fundet sted i en lejlighed på Svenstrupgård, der er et vandrehjem i udkanten af byen.

Artiklen er opdateret
Artiklen er opdateret klokken 28/12 10.10 med flere nye oplysninger.

 


Nyhedsoverblik