Landmand raser over slam i Karrebæk Fjord: - Man voldtager et helt landbrugsområde

Næstved Havn har fået lov til at dumpe slam i Karrebæk Fjord af Miljøstyrelsen. Men her står målerne, som regulerer landmændenes udslip af kvælstof.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Jens Henrik Madsen er landmand.

Og han er vred. Ikke over vejret eller kornpriserne, men på Miljøstyrelsen.

- Det er jo fuldstændig tåbeligt, det der foregår. Den ene hånd ved ikke, hvad den anden laver i Miljøstyrelsen omkring det her, siger Jens Henrik Madsen, der også er bestyrelsesmedlem i Landboforeningen Gefion.

Næstved Havn renser op i sejlrenden i Næstved. De har spurgt Miljøstyrelsen, hvor de må smide 28.000 ildelugtende kubikmeter slam fra sejlrenden årligt, og det må de i Karrebæk Fjord. 

Men her står også de målestationer, som måler vandforureningen i området og vis værdier bruges til at regulere landmændenes udslip af blandt andet kvælstof.

quote Den ene hånd ved ikke, hvad den anden laver i Miljøstyrelsen omkring det her

Jens Henrik Madsen, landmand

- Jeg er meget oprørt over det her. Da jeg fandt ud af, at man klaprer, at man agerer losseplads lige i de områder, hvor man har målestationer, det er simpelthen bare ikke i orden. Miljøstyrelsen kan bare gå i gang med at lave nogle nye beregninger af Karrebæk Fjords tilstand, lyder det fra Jens Henrik Madsen.

Flyt målestationerne, lyder det fra landmand

Ifølge Jens Henrik Madsen koster det landmændene cirka 1.000 kroner per hektar årligt, fordi de skal omlægge deres markdrift. De kan blandt andet ikke gøde deres marker nær så meget.

- Jeg skal have noget vårbyg, og jeg skal have flere af de her efterafgrøder. Det er det, der er gult om efteråret, som egentlig også er okay, men det giver bare et mindre økonomisk udbytte, end at have nogle vintersædsmarker, hvor man gøde optimalt, lyder det fra landmanden.

Næstved kommune har i et høringssvar til Miljøstyrelsen udtrykt bekymring over, at slammet bliver losset af i fjorden.

Artiklen fortsætter under videoen.

Landmand Jens Henrik Madsen viser, hvor slammet bliver dumpet.

De frygter, at slammet indeholder en hel del næringsstoffer, herunder fosfor, der kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på miljøet, ligesom man må forvente, at der er TBT fra skibsmaling afsat i slammet.

Det samme viser de prøver af slammet, som landmændene selv har taget og fået undersøgt.

Esben Clausen
Læs også
Frustrerede landmænd: Derfor går det langsomt med miljøvenlige vådområder
Esben Clausen
Læs også
Frustrerede landmænd: Derfor går det langsomt med miljøvenlige vådområder

- Når man tager analyser af det, så kan man få at vide, at hvis det var noget slam, jeg havde fået fra Næstved Kommune til at sprede på mine marker, det må jeg ikke, så forurenet er det, det der ligger på havbunden, siger Jens Henrik Madsen.

Det må man så i Karrebæk Fjord. Efterfølgende bliver landmandens udledning af næringsstoffer målt samme sted fra.

- Det kan være rigtigt nok, at man lægger slammet op ad sejlrenden, hvor det nu engang var. Men så flyt de målestationer, så jeg ikke skal bedømmes på de kratere, der bliver derude, siger Jens Henrik Madsen.

Miljøstyrelsen lægger sig dog op ad Kystdirektoratets vurdering, som siger, at slammet er rent.

Havnechef vil gå i dialog med landmændene

TV ØST har prøvet at få fat i Teknikudvalget i Næstved i dag, men de har ikke haft mulighed for at stille op med kort varsel. Det samme gælder Miljøstyrelsen, men de oplyser dog, at de nu følger op på sagen.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Tina Mortensen - TV ØST

Kritikken kommer bag på formanden for havnebestyrelsen i Næstved Havn, der nu vil gå i dialog med landmændene.

- Næstved Havn har i den her sag optrådt efter alle forskrifter, så jeg har egentlig ikke været bekendt med, at vi måske skaber problemer for nogen, siger Kristian Skov-Andersen (V).

Jakob Ellemann-Jensen (V)
Læs også
Landbruget har svigtet grønne løfter fra landbrugspakke
Jakob Ellemann-Jensen (V)
Læs også
Landbruget har svigtet grønne løfter fra landbrugspakke

- Men hvis det er sådan, at vi skaber problemer for landbruget i den her sag, så vil jeg meget gerne være med til at gøre, hvad jeg kan for, at det ikke er sådan. Det er jo urimeligt, hvis landbruget skal påføres problemer på grund af vores oprensning af sejlrenden.

Kristian Skov-Andersen vil nu gå i dialog med landmændene.
Kristian Skov-Andersen vil nu gå i dialog med landmændene. Foto: Martin Stilling - TV ØST

Nyhedsoverblik