Mand er varetægtsfængslet efter gadeslagsmål i Holbæk

En 27-årig mand er sigtet for at bære knive og true efter et stort slagsmål i Holbæk torsdag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 27-årig mand fra Holbæk er blevet varetægtsfængslet frem til den 3. december for sin medvirken i et gadeslagsmål i Holbæk torsdag aften mellem fem berusede mænd.

Det skriver anklagemyndigheden hos Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Den varetægtsfængslet havde to knive på sig og jagtede efterfølgende andre personer med knive på Nygade, hvor slagsmålet fandt sted.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mændene, der er i alderen 18 til 27 år og kendt af politiet, blev anholdt og forhørt i løbet af fredagen. Tre af dem blev hurtigt løsladt, mens den 27-årige og en 23-årig først blev afhørt senere på dagen, da de skulle bruge længere tid på at sove rusen ud. Her blev den 23-årige også løsladt.

Kamerahjælp

Fordi samtlige mænd var påvirket af alkohol, giver det et tåget billede af sagsforløbet.

Årsagen til uroen begyndte dog på et værtshus, hvor mændende blev bortvist fra og efterfølgende fortsatte med slagsmålet på gaden.

quote Vi fik rigtig god hjælp af de her tryghedskameraer, som rent faktisk sidder i Nygade. De har lavet nogle optagelser, som vi fik god glæde af

Martin Bjerregaard, kommunikationschef hos Midt- og Vestsjællands Politi

Den ene af de løsladte blev anholdt med overfladiske sår i den ene hånd efter knivstik, men kunne på grund af alkoholen ikke med sikkerhed sige, om knivstikkene havde relation til slagsmålet.

Knivstikkeri Holbæk
Læs også
Fem anholdt efter gadeslagsmål - mand stukket i hånden
Knivstikkeri Holbæk
Læs også
Fem anholdt efter gadeslagsmål - mand stukket i hånden

Politiet har haft stor gavn af de såkaldte tryghedskameraer, som hænger på offentlige steder i byen.

- Vi fik rigtig god hjælp af de her tryghedskameraer, som rent faktisk sidder i Nygade. De har lavet nogle optagelser, som vi fik god glæde af, siger Martin Bjerregaard, kommunikationschef hos Midt- og Vestjællands Politi. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Politiet var talstærkt til stede i Holbæk torsdag aften.
Politiet var talstærkt til stede i Holbæk torsdag aften. Foto: Michael Johannessen

Politiet hører gerne fra vidner, der har set eller oplevet noget af slagsmålet eller den ene mands jagt med kniven op gennem gaden.

- Vi vil gerne høre fra vidner, for mange personer er involverede, og det er foregået frem og tilbage i gaden, så alle kan ikke have set det hele, og dem vi har haft fat i, har været mindre beduggede, siger Martin Bjerregaard.

Man kan komme med nye oplysninger i sagen til politiet ved at ringe 1-1-4.  

Opdateret:
Clock08. nov 2019, kl. 16:55
Artiklen er opdateret, efter at alle mændene er blevet afhørt.

Nyhedsoverblik