Mælkevej og regnbuer: Her er TV ØST-brugernes smukke sensommer-stunder

Sommeren 2017 vil ikke gå over i historien som den mest solrige og lune af slagsen. Her i regionen har naturen dog stadig vist sig fra sine flotteste sider.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det blev en kommune i TV ØST's sendeområde, som kunne bryste sig af at have årets bedste sommervejr ifølge Danmarks Meteorologiske Institut.

Vordingborg Kommune toppede nemlig DMI's opgørelse over det danske sommervejr med en gennemsnitstemperatur på hele 16,2 grader, 632 solskinstimer og ’kun’ 226 mm nedbør.

storm.jpg
Læs også
Måske var sommeren dårlig – men vi fik det bedste vejr
storm.jpg
Læs også
Måske var sommeren dårlig – men vi fik det bedste vejr

De fleste kan dog blive enige om, at de sidste tre måneder ikke har budt på vejr, man normalt forbinder med sommer.

Det er dog ikke ensbetydende med, at naturen ikke har vist sig frem og imponeret med sine smukke former og farver.

Brugerne foreviger skønheden

I Nakskov var Anders Puge på vej til sin mor, da han måtte stoppe op.

- Spottede lige det her himmelske lørdag-aften-syn på en cykeltur ud til min mor, fortæller han om billedet, der blev taget den 19. august.

Cilje Olsen har foreviget et flerfarvet naturfænomen set ved Haldagermagle ved Fuglebjerg, som hun har udnævnt til 'årets regnbue'.

Lone Athanasakis fra Fårevejle har taget et smukt billede af mælkevejen set fra Høve Strand den 17. august.

- I aftes var der tunge skyer over regionen, men pludselig klarede det op, og det var muligt at se mælkevejen, fortæller hun.

Du kan se nogle af de flotte billeder TV ØST's brugere har sendt os i videoen øverst i artiklen.

MIN HVERDAG

’Min hverdag’ er indslag, artikler og Facebook-opslag lavet af video og billeder, som TV ØST-brugere har indsendt til redaktionen fra deres hverdag.

Du kan også dele din hverdag med TV ØST. Send video og billeder til os via hjemmesiden upload.tveast.dk eller mail på redaktionen@tveast.dk.

Nyhedsoverblik