Måling blandt Venstre-vælgere - flest peger på Løkke

Flest af de adspurgte Venstre-vælgere peger på Løkke, mens 0,3 procent gerne ser Kristian Jensen som formand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I en Gallup-undersøgelse blandt Venstre-vælgere er Lars Løkke Rasmussen (V) den Venstre-politiker, flest ønsker at se som formand for partiet. Det skriver Berlingske torsdag aften.

I undersøgelsen fra Kantar Gallup mener 45 procent af 305 adspurgte Venstre-vælgere, at Lars Løkke Rasmussen (V) er den, der egner sig bedst som Venstres formand.

Jakob Ellemann-Jensen (V) bliver peget på som formand af 25 procent af de adspurgte, mens 0,3 procent af dem foretrækker næstformand Kristian Jensen (V). Ni procent peger på Inger Støjberg (V).

Undersøgelsen viser endvidere, at 57 procent af de adspurgte mener, at Lars Løkke bør blive på sin post som formand for partiet. Samtidig mener 62 procent, at Kristian Jensen bør trække sig som næstformand.

kristian jensen
Læs også
Intern mail fra hemmeligt møde - Region Sjælland vil af med Kristian Jensen
kristian jensen
Læs også
Intern mail fra hemmeligt møde - Region Sjælland vil af med Kristian Jensen

Midtjylland og enkelte medlemmer vil have ny ledelse

Venstre er havnet i uro, og dele af baglandet samt enkelte medlemmer af Folketinget har bedt Løkke og Kristian Jensen om at gå af.

Mest opsigtsvækkende har Region Midtjylland udtrykt mistillid til Lars Løkke og Kristian Jensen. De mener, at ledelsen skal overlades til nye kræfter inden landsmødet, som Løkke og Jensen selv foreslår fremrykket til 21. september.

ankommer.sub_.01.jpg
Læs også
Venstrekvinde står frem efter lækket mail: - Det er dybt beklageligt
ankommer.sub_.01.jpg
Læs også
Venstrekvinde står frem efter lækket mail: - Det er dybt beklageligt

Løkke har dog afvist at gå af, mens Kristian Jensen venter med at udtale sig.

Uroen opstod, da Kristian Jensen tidligere i august i et interview med Berlingske sagde, at Venstre ikke igen skal gå til valg på at danne en SV-regering.

Berlingske skriver, at de har forelagt de nye tal for Venstre. Ingen fra partiet har ønsket at kommentere.

Undersøgelsen er gennemført den 28. og 29. august.


Nyhedsoverblik