Der bliver længere og længere mellem havørredernes ynglepladser i Tude og Halleby Å.
En sammenslutning af lokale lystfiskere vil derfor sætte fiskeyngel fra Kolding Å ud i de to vestsjællandske vandløb for at få bestanden op igen.
Selvom havørreder rent genetisk er særegne fra vandløb til vandløb, så vurderer forskere fra DTU Aqua, at havørrederne fra Kolding Å ligner den vestsjællandske havørred.
At bruge havørreder fra Kolding Å har virket før på Vestsjælland
- At bruge havørreder fra Kolding Å har virket før på Vestsjælland. Metoden blev anvendt, da
bestandene blev startet op for år tilbage. Derfor krydser vi fingre for, at vi kan gøre det igen, siger Kurt Jørgensen, der er formand for Udsætningsforeningen Vestsjælland 95.
Manglede gydepladser
Allerede i 2000 blev der sat havørreder fra Kolding Å ud i vandløbene på Vestsjælland, men bestanden har ikke bidt sig fast.
Ifølge Kurt Jørgensen skyldes det, at der tidligere var en meget hårdhændet vedligeholdelse af vandløbene, der betød, at det har været svært for fiskene at finde et sted at yngle.
- Men det er blevet meget bedre nu. Så nu prøver vi igen, om ikke vi kan få etableret en stamme, der vil vende tilbage til åen, siger han.
Når åerne nu vedligeholdes mere skånsomt, betyder det, at der er mere plantevækst, fiskene kan gemme sig i. Og så har lystfiskerne også lavet kunstige ynglepladser til dem i vandløbene.
- Vi har restaureret åen flere forskellige steder og lagt gydegrus ud, de kan grave i, fortæller Kurt Jørgensen.
- De sidste par år har de ikke benyttet alle gydeområderne, forklarer han.
- Men vi håber på, at vi får en så stor stamme op, så de igen bruger alle områderne.
Når de små havørreder har vokset sig store i de vestsjællandske åer, svømmer de ud i Storebælt, hvor de lever, indtil de er klar til selv at gyde. Det tager i snit fire år, før en lille havørred er klar til at gyde i vandløbene.