Tordenvejr udløste brandalarm i kirke - sådan ramte uvejret os

Selvom der kom rigtig mange lyn, så ser det ud til, at vi slap nådigt fra det store regn- og tordenvejr, der ramte os onsdag aften og nat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skt. Nikolai kirke i Holbæk fik natten til torsdag uventet talrigt besøg fra myndighederne efter det store tordenvejr.

Lave skyer hen over kirkens tag lignede nemlig røg, og der blev derfor slået alarm om mulig brand i kirken i forbindelse med tordenvejret, der passerede forbi regionen. 

- Både politi og brandvæsenet rykkede naturligvis ud til kirken, og loftet blev grundigt gennemsøgt. Heldigvis var der ikke skyggen af ildebrand i kirken, siger Martin Bjerregaard til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan så det ud, da politi og brandberedskabet gik ind i Skt. Nikolai kirke i Holbæk natten til torsdag.
Sådan så det ud, da politi og brandberedskabet gik ind i Skt. Nikolai kirke i Holbæk natten til torsdag. Foto: Morten Sundgaard - skadestedsfotograf.dk

Politiet mener, at det var et særligt lysindfald kombineret med meget lave skyer, der lignede røg. Situationen viste sig dog at blive den mest dramatiske hændelse i vores område i forbindelse med tordenvejret onsdag aften og natten til torsdag. 

Selvom tordenvejret målt i lyn var en del større end det natten til onsdag, så ramte hovedstyrken af tordenvejret i havet øst for vores område. Over Sjælland, Lolland, Falster og Møn ser der således ud til at have været færre lyn onsdag aften end natten til onsdag, selvom så godt som hele regionen dog oplevede både bulder og vrag under tordenvejret.

Artiklen fortsætter under videoen.

Sådan så tordenvejret ud over Vordingborg onsdag aften. Video: Jesper Sandbirk.
Brand regstrup
Læs også
Sådan ramte nattens store tordenvejr os – hus blev ramt af lynet
Brand regstrup
Læs også
Sådan ramte nattens store tordenvejr os – hus blev ramt af lynet

Selvom Lolland, Falster, Møn og den allerøstlige del af Sydsjælland blev strejfet af regn og torden, så bevægede tordenvejret sig så hurtigt, at vi de fleste steder ser ud til at have undgået skybrud, viser tal fra DMIs målestationer.

- Der har været en del regn og torden, men vi har heldigvis ikke set følgevirkninger af det, siger Lars Denholt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi torsdag morgen til TV ØST. Heller ikke hos Midt- og Vestsjællands Politi har man mærket til problemer som følge af tordenvejret.

Mand ramt af lynet

En del af Møn og elles især ellers Københavns-området fik dog uvejrets fulde styrke at mærke. På Amager blev et hus sat i brand af et lyn, og en ansat i Københavns Lufthavn blev ramt af lynet. Hans tilstand kendes endnu ikke.

Efter tordenvejret blev overstået sent onsdag aften valgte DMI at afblæse den melding om risiko for torden og skybrud, der ellers har været gældende de seneste dage. Først lørdag ser det ud til, at der igen er risiko for tordenvejr.


Nyhedsoverblik