Lukning af lokal brugs rystede borgere – nu er der indkaldt til borgermøde

SuperBrugsen i Stenlille lukker den 24. juni. Det har skabt røre i den lille by, som nu har indkaldt til borgermøde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det her er bare en sort dag.

Sådan lød det i sidste uge fra Lotte Krogh, eventchef ved Stenlille Handels-, Håndværker- og Borgerforening, da borgerne i Stenlille fik beskeden om, at SuperBrugsen lukker og slukker den 24. juni.

Det har nu fået borgerne til at indkalde til et borgermøde, hvor Coop-toppen skal give en forklaring på, hvorfor de lukker forretningen.

Det skriver DAGBLADET. 

stenlille_brugs_fra_cng1.jpg
Læs også
Lokal brugs lukker: - Vi er frygtelig rystede over situationen
stenlille_brugs_fra_cng1.jpg
Læs også
Lokal brugs lukker: - Vi er frygtelig rystede over situationen

Direktøren deltager

Coop oplyste, at de ønskede at lukke butikken, fordi forretningen i Stenlille nord for Sorø gennem længere tid har givet underskud.

Men det, tror borgerne i den lille by ikke, er hele sandheden. Samtidig har bestyrelsen i brugsen givet udtryk for, at de gerne ville have været inddraget tidligere i forløbet, så der kunne have blevet gjort noget for at redde biksen, skriver avisen.

Borgermødet finder sted torsdag 21. juni klokken 19 i Stenlille Kulturhus. Her vil kædedirektør i Coop, Jesper K. Andersen, deltage.


Nyhedsoverblik