Hele natten har det blæst kraftigt over landet, og det betyder, at der er risiko for forhøjet vandstand flere steder i regionen.
TV ØST følger situationen tæt, og herunder kan du få overblik over alt fra trafikken på vejene, aflyste færgeafgange og oversvømmede områder.
Der er blandt andet varsel om forhøjet vandstand på Lolland-Falsters sydkyst og Smålandsfarvandet. Her kan vandet nå helt op til 1,6 meter over normalen. Ved det Østlige Storebælt og i Isefjorden er der risiko for vandstand 1,4 meter over normalen.
Har du taget billeder af den kraftige blæst og dens konsekvenser? Så må du meget gerne sende dem til redaktion@tveast.dk.