Lottokupon uden vindertal er en million kroner værd

En heldig vinder har endnu ikke fået udbetalt sin milliongevinst. Danske Spil opfordrer alle til at tjekke, om de har vundet en million.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du købt en Lotto Kupon i SuperBrugsen i Nørre Alslev på Falster? Så er der rigtig god grund til at få tjekket, om du er blevet millionær.

Ifølge Danske Spil går der nemlig en lottovinder rundt med en kupon, købt netop i den dagligvarebutik, som er en million kroner værd.

Spildopmagerne
Læs også
Fandt Nilfisk fyldt med pengesedler - nu er ejermand til 300.000 kroner fundet
Spildopmagerne
Læs også
Fandt Nilfisk fyldt med pengesedler - nu er ejermand til 300.000 kroner fundet

Hver uge trækker Danske Spil lod om to gange en million kroner på alle købte lottokuponer, og det er netop sådan en gevinst, den heldige kunde i SuperBrugsen har vundet.

Men det er tilsyneladende ikke gået op for den heldige vinder, at vedkommende er blevet millionær. Kuponen er i hvert fald endnu ikke blevet indløst.

Den eneste måde, man kan tjekke, at man har vundet den såkaldte Millionærgaranti fra Danske Spil, er ved at få kuponen tjekket i en butik. Det kan nemlig ikke ses på selve kuponen, om man har vundet, og derfor opfordrer Danske Spil alle, der har købt en lottokupon i SuperBrugsen i Nørre Alslev, til at få den tjekket i en butik.

300708_lotto.jpg
Læs også
Kan det blive ved? Endnu en lottomillionær fundet i Kalundborg
300708_lotto.jpg
Læs også
Kan det blive ved? Endnu en lottomillionær fundet i Kalundborg

Vinderkuponen blev købt til den trækning, der foregik den 30. juni 2019, og Danske Spil oplyser, at der ikke er vundet andet på kuponen, der altså er en million kroner værd.


Nyhedsoverblik