Hør sangen: Lollik skal synge sang nummer otte til Melodi Grand Prix

Teit Samsø, der kommer fra Holeby på Lolland, skal synge sang nummer otte til lørdagens Melodi Grand Prix.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han har ikke sovet mange timer i nat, for spændingen er stor hos Teit Samsø, der er vokset op i Holeby på Lolland.

- Jeg er så meget oppe at køre. Jeg kan slet ikke vente længere. Nu vil jeg bare gerne på scenen og få det ud i verden, siger Teit Samsø.

- Jeg glæder mig helt vildt.

Lørdag aften skal Teit Samsø optræde i Jyske Bank Boxen i Herning, når Melodi Grand Prix 2019 løber af stablen. Han skal nemlig synge sang nummer otte, Step It Up.

Artiklen fortsætter under videoen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hjælp kære Lolland

Ti sange kæmper om sejren, og Teit Samsø er i tæt konkurrence med kendte ansigter som Julie Berthelsen og Sigmund, der er tidligere deltager i X Factor.

Seernes stemmer 50 procent, og derfor har han også søgt hjælp fra hjemstavnen med Facebook-gruppen Hjææælp kære Lolland.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
 

20 timer efter, han oprettede gruppen, var der allerede 1.500 medlemmer.

- Det betyder alt, siger Teit Samsø.

- Det betyder bare utrolig meget, fordi jeg ikke havde forventet det.

Opbakning fra Lovestorm

Den lokale opbakning til Teit Samsø er stor. Også den lokale folkebevægelse Lolland-Falster Lovestorm med næsten 5.000 følgere på Facebook opfordrer folk til at stemme på Teit Samsø.

- Hold nu godt øje med sang nr. 8 i aften og stem på Teit, hvis du kan lide hans sang, skriver Kirsten Sydendal fra Lolland-Falster Lovestorm på siden. 

Og det betyder også noget for Teit Samsø at have lollandske rødder.

- Jeg ved kun ud fra mig selv, hvordan jeg har det med Lolland. Jeg føler, jeg har begge fødder solidt plantet, og det vil jeg da meget gerne dedikere til det flade Lolland, siger Teit Samsø.

Se og hør hele sangen her: 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 


Nyhedsoverblik