Lolland er den mest socialdemokratiske kreds: - Vi er enormt stolte og beærede

01:25

40 procent af vælgerne på Lolland har stemt socialdemokratisk. Det glæder socialdemokraten Kasper Roug (S). Video: TV2 ØST

40 procent af alle vælgerne på Lolland satte deres kryds hos socialdemokraterne. Det skaber stolthed hos lokal kandidat.

Det var en smilende Kasper Roug (S), vi mødte her til morgen.

Han ved endnu ikke, om han selv kommer i Folketinget, men han ved, at borgerne på Lolland er glade for det parti, han stiller op for.

- Vi er enormt stolte og beærede over den tillid, vælgerne har givet os, siger han.

Ikke mindre end 40 procent af vælgerne på Lolland satte deres kryds ud for Socialdemokratiet ved valget grundlovsdag. Og det gør Lolland til den valgkreds i hele landet, hvor den største procentdel har stemt socialdemokratisk.

- Det er dejligt at være socialdemokrat, når man bliver den mest socialdemokratiske kreds i hele landet, siger Kasper Roug (S).

Vi er enormt stolte og beærede over den tillid, vælgerne har givet os

Kasper Roug (S)

Andet resultat denne gang

Kasper Roug stillede også op til Folketinget ved valget i 2015, men kom lige nøjagtig ikke ind. Han håber, resultatet bliver anderledes denne gang.

- Jeg tror, der er god sandsynlighed for, jeg bliver valgt. Vi får otte mandater ser det ud som om. Og jeg tror, jeg ligger til syvende eller ottende mandat. Men det er kun stemmetallet, der kan afsløre det, fortæller Kasper Roug.

Han kan se frem til en lang dag, inden de personlige stemmer er talt op, og han ved om han får en stol i Folketinget. I øjeblikket sidder Kasper Roug i byrådet i Lolland Kommune, hvor han er 2. viceborgmester og formand for Børne- og Skoleudvalget. Så hvis pladsen i Folketinget skulle glippe, ved han godt, hvad han skal lave.

- Så fortsætter det som det har gjort hele tiden. Så sidder jeg i byrådet, siger Kasper Roug.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App