Lokalformand fra Venstre: - Jeg har fundet ud af, hvem jeg skal stemme på

Onsdag aften talte Jakob Ellemann-Jensen, Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby til partimedlemmerne i Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Jakob Ellemann-Jensen, Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby var linet op på rad og række onsdag aften til det første lukkede møde i Sorø, hvor de tre topkandidater er på Danmarksturné rundt i landet.

Lokale venstre-folk fra hele Region Sjælland var mødt op for at høre, hvad de tre kandidater vil gøre med partiet, som henholdsvis formand og næstformand.

De tre kandidater fik hver et kvarter til at tale til partimedlemmerne i Region Sjælland.

Venstre opstillingsmøde, Sorø
Læs også
Nu begynder kampen i Venstre - men det bliver for lukkede døre
Venstre opstillingsmøde, Sorø
Læs også
Nu begynder kampen i Venstre - men det bliver for lukkede døre

Stor spørgelyst fra de fremmødte

Mødet startede klokken 19.00 og sluttede klokken 21.30.

- Det er gået fantastisk godt, lyder det fra Jørgen Rasmussen, lokalformand i Sorø.

Læs også
Lokale V-profiler vil have Ellemann som formand
Læs også
Lokale V-profiler vil have Ellemann som formand

- Der har været en stor spørgelyst og et rigtig godt fremmøde, så det har været rigtig godt at være Venstre-mand og være med til at lave sådan et succes-arrangement, som det her har været i dag.

Kandidater på turné:

Her stopper kandidaterne på deres turné:
 

Onsdag den 11. september, Region Sjælland, i Sorø

Torsdag den 12. september, Region Nordjylland, i Aalborg

Mandag den 16. september, Bornholm, i Nexø

Tirsdag den 17. september, Region Hovedstaden, i Lyngby

Onsdag den 18. september, Region Midtjylland, i Viborg

Torsdag den 19. september, Region Syddanmark, i Kolding.

Lørdag den 21. september: Ekstraordinært landsmøde i Venstre.

- Jeg er blevet klogere

Det hele bliver afgjort, når medlemmerne skal sætte deres kryds ved afstemningen om topposterne på Venstres ekstraordinære landsmøde den 21. september.

quote Jeg er blevet rigtig meget klogere, og nu ved jeg, hvem jeg vil stemme på

Jørgen Rasmussen (V), lokalformand i Sorø

- Jeg har også fået svar på det, jeg gerne vil have svar på i dag, siger lokalformand Jørgen Rasmussen.

Men mere kan han ikke uddybe, da mødet var lukkede for pressen.

Han afslører dog:

- Jeg er blevet rigtig meget klogere, og nu ved jeg, hvem jeg vil stemme på, siger Jørgen Rasmussen.

- Jeg er fortrøstningsfuld ved formanden, og jeg har også fundet ud af, hvem jeg skal stemme på som næstformand, fordi vedkommende vil det samme, som jeg gerne vil med Venstre.

ankommer.sub_.01.jpg
Læs også
Venstrekvinde står frem efter lækket mail: - Det er dybt beklageligt
ankommer.sub_.01.jpg
Læs også
Venstrekvinde står frem efter lækket mail: - Det er dybt beklageligt

Inger Stjøjberg: - Vi skal lytte mere

Forud for mødet mødte TV2 ØST Inger Støjberg til en kommentar:

- Jeg synes, vi skal have en rigtig god debat. Jeg tror godt, de ved, hvor jeg står politisk, men nu skal vi også have en god debat om baglandet, og hvordan vi sikrer, at der er et godt samarbejde mellem kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer, sagde hun.

quote Hvis man tager Sundhedsreformen, så er det et tydeligt eksempel på, at man ikke lyttede nok

Inger Støjberg (V), næstformandskandidat

Og det gør man på én måde:

- Det sikrer man ved at lytte lidt mere, end vi har gjort. Hvis man tager Sundhedsreformen, så er det et tydeligt eksempel på, at man ikke lyttede nok.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: TV2 ØST

Seks andre møder venter

Aftenens møde var det første af seks møder rundt omkring i Danmark inden landsmødet.

Den store kandidat-turné tager de tre Venstrefolk rundt til landets fem regioner og til Bornholm.

Den 21. september samles de igen, når de skal kæmpe for de 850 delegeredes stemmer på Venstres ekstraordinære landsmøde. Her skal findes afløsere for Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen.


Nyhedsoverblik