Atletikbane, multibane, crossfit- og fitnessarealer, en særlig Tarzansti og et sceneområde.
Mandag den 21. klokken 15.30 tager en gruppe lokale første spadestik til det nye udendørs idrætsanlæg for Herlufsholm Idrætscenter, som har været undervejs siden 2010.
Det nye aktivitetsområde kaldes Bold og Bevægelse og koster 11,6 millioner kroner. Pengene kommer fra fonde, kommunalt tilskud, egne midler og lån. Det store anlæg skal bygges af Unisport.
Anlægget bliver et bud på, hvordan fremtidens atletikanlæg kan kombinere idræt og bevægelse med idræt på konkurrenceplan
- Anlægget bliver et bud på, hvordan fremtidens atletikanlæg kan kombinere idræt og bevægelse med idræt på konkurrenceplan.
- Projektet bliver et stærkt eksempel på hvordan man kan fremtidssikre og udvikle de mange atletikstadions i Danmark. Mange af dem benyttes nemlig i begrænset omfang, og tiltrækker ofte en smal brugergruppe, udtaler Jan Lyngemark, Head of Sales, Outdoor fra Unisport i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter under billederne.
Desuden bliver atletikanlægget godkendt til stævner og giver samtidig mulighed for flere aktiviteter for andre grupper.
Skal stå klar til maj
Hos Herlufsholm Idrætscenter ser man frem til det nye idrætsanlæg og samarbejdet med leverandøren.
- Vigtigst for os har det været at sikre et optimalt projektforløb og slutresultat, når vi nu står med så stort et projekt, siger Philip Green, der er centerleder hos Herlufsholm Idrætscenter.
Artiklen fortsætter under billedet.
De tre personer, som tager første spadestik, er Monica Mikkelsen, formand for HG Atletik, Triatlon og Motion, Hans Nikolajsen, formand for Herlufsholm Idrætscenter, samt Carsten Rasmussen (S), borgmester for Næstved Kommune.
Efter planen skal anlægget, der ikke kun bliver for de daglige brugere af Herlufsholm Idrætscenter, men for hele lokalbefolkningen i alle aldersgrupper, stå færdigt den 15. maj 2020.