Lokale revyer nomineret til et væld af priser: - Det er da fantastisk

Både Nykøbing F. Revyen og DragsholmRevyen er nomineret i tre kategorier hver til årets Revyernes Revy.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nomineringerne vælter ned over lokale revyer her i regionen.

Både Nykøbing F. Revyen og DragsholmRevy er nemlig nomineret i flere kategorier til årets Revyernes Revy, der finder sted den 11. august.

DragsholmRevyen er nomineret til tre priser – Årets revy 2019, Susanne Breuning er nomineret til Årets Dirch og Jakob Fauerby er nomineret til Årets tekstforfatter.

Revydirektør
Læs også
DragsholmRevyen tilpasser forestilling efter ny politisk virkelighed
Revydirektør
Læs også
DragsholmRevyen tilpasser forestilling efter ny politisk virkelighed

- Det er da fantastisk, lyder det fra Bente Eskesen, der er revydirektør ved DragsholmRevyen.

- Jeg havde håbet på Årets revy, men man kan jo ikke regne med noget. 

Artiklen fortsætter under indslaget.

Se med fra DragsholmRevyen, hvor TV2 ØST sendte live efter de nye ministre blev offentliggjort.

Skarpe tekster

Hvis Bente Eskesen selv skulle pege på, hvorfor de er nomineret i hele tre kategorier, så er det særligt, at revyen formår at være skarpe i deres tekster.

- Det er også det, der bliver understreget i anmeldelserne, siger Bente Eskesen. 

Læs også
Publikum er ikke i tvivl - revy uden Krøll er bestået
Læs også
Publikum er ikke i tvivl - revy uden Krøll er bestået

Forventningerne er da også, at de som minimum tager én pris med hjem. 

- Ellers ville jeg da blive lidt skuffet. Men man kan jo kun håbe, siger revydirektøren. 

De nominerede til Revyernes Revy 2019

 

Årets revy

  • Dragsholm Revyen
  • Hjørring Revyen
  • Nykøbing F. Revyen

 

Årets Dirch

  • Henrik Koefoed (Nykøbing F. Revyen)
  • Preben Kristensen (Hjørring Revyen)
  • Susanne Breuning (Dragsholm Revyen) 

 

Årets komponist

  • Henrik Baloo Andersen (Hjørring Revyen)
  • Mickey Pless (Nykøbing F. Revyen)
  • Christian Berg (Ganløse Revyen)

 

Årets tekstforfatter

  • Gordon Kennedy (Kerteminde revyen) for nummeret "'Krads"
  • Jakob Fauerby (Dragsholms Revyen) for numrene "Vælgernes Sang" samt "Diktat I, II, III"
  • Leif Maibom (Sønderborg revyen) for nummeret "Britta Polka"

Tre nomineringer til Nykøbing Falster

Nykøbing F. Revyen er også nomineret til prisen som Årets revy, Henrik Koefoed er nomineret til Årets Dirch og Mickey Pless er nomineret til Årets revykomponist.

Læs også
Store forventninger til ny direktion – skal føre revyen ind i fremtiden
Læs også
Store forventninger til ny direktion – skal føre revyen ind i fremtiden

Bag revyen står et splinternyt hold. For efter 28 år trak Nykøbing F. Revyens far, Flemming Krøll, sig tilbage, og han overlod ansvaret til kapelmester Mickey Pless og skuespiller Pernille Schrøder.

Mickey Pless har været kapelmester på revyen siden 2015, og det er 10. gang Pernille Schrøder medvirker.

 

Nyhedsoverblik