Lokale politikredse er kommet på overarbejde: - Vi kan ikke få enderne til at hænge sammen

Politiet løber stærkt, og en opgørelse viser, at betjentenes overarbejdstimer hober sig op. Særligt Midt- og Vestsjællands Politikreds er eskaleret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det danske politi har været på overarbejde.

Her i regionen er det især blandt betjentene i Midt- og Vestsjællands Politikreds, at overarbejdstimerne hober sig op.

I maj måned toppede politikredsen med over 61.000 overarbejdstimer. Og med cirka 460 menige politifolk i kredsen svarer det til, at medarbejderne i gennemsnit havde godt 132 timers overarbejde tilgode på overarbejdskontoen i maj måned.

 Ifølge Mogens Heggelund, der er formand for Midt- og Vestsjællands Politiforening, så skyldes de mange overarbejdstimer den lange valgperiode.

- Og selvfølgelig forstærket af Rasmus Paludan, siger Mogens Heggelund.

Grænsekontrol.jpg
Læs også
Politiets overarbejde eskalerer: - Vi render direkte ind i en enorm pukkel
Grænsekontrol.jpg
Læs også
Politiets overarbejde eskalerer: - Vi render direkte ind i en enorm pukkel

Men trods en lang valgkamp så er det ikke en fremmed problemstilling.

- Det er lidt trættende at sige det, men svaret er ret enkelt: Vi kan simpelthen ikke få enderne til at hænge sammen, siger formanden.

Så det handler om, at der ikke er hænder nok?

quote Vi er nødt til at sende folk hjem til at afvikle det tilgodehavende. Ellers kommer vi aldrig i bund med det

Mogens Heggelund, formand, Midt- og Vestsjællands Politiforening

- Det er så træls at sige det, fordi det siger alle. Det er ved at være meget fortærsket, men det er i virkeligheden det, det handler om, lyder det fra Mogens Heggelund.

Fanget i en ond cirkel

Overarbejdstimerne har rullet sig større og større. En tendens, som politikredsen længe har været opmærksom på.

- Vi satte os for allerede sidste år, at vi ville gøre noget ved det, fordi i 2018, da vi rent faktisk ikke havde, for vores vedkommende, afgivelser til grænse- eller terrorkontroller, som vi har haft de andre år, en forventning om, at vi kunne reducere vores tilgodehavende. Men det er ligeså stille steget og steget, siger Mogens Heggelund.

Rasmus Paludan
Læs også
Politiet har brugt 41 millioner kroner på Paludan-demonstrationer
Rasmus Paludan
Læs også
Politiet har brugt 41 millioner kroner på Paludan-demonstrationer

- Vi har ikke haft mulighed for at betale friheden. Vi har været inde i en periode med røde tal på bundlinjen, og af den grund har man ikke villet købe overarbejdstimer. Det er der andre kredse, der har gjort, men det har vi ikke. Og det er måske også derfor, det ligger højt i 2019.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Men selvom der er opmærksomhed på overarbejdstimerne, så står betjentene midt i en ond cirkel.

- Vi har en politidirektør, som rigtig gerne vil have, at folk går hjem og afvikler deres tilgodehavende frihed, og det er jeg meget enig med ham i. Alt det overarbejde skal afspadseres. Og vi har ikke nogen penge til at betale det for. Men samtidig er vores sagsbehandlingstider ikke verdens bedste, så vi vil egentlig gerne have, de blev og arbejdede noget mere. Men sådan er det bare.  

- Vi skal have vendt den spiral. Der er ingen vej udenom. Vi er nødt til at sende folk hjem til at afvikle det tilgodehavende. Ellers kommer vi aldrig i bund med det, siger Mogens Heggelund.

Et generelt problem

I den anden politikreds her i regionen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, er tallene ikke ligeså høje. Men ikke desto mindre har de over 39.000 overarbejdstimer i maj måned i 2019, hvilket er væsentlig højere end i de forrige år.

Artiklen fortsætter under grafikken.

I maj var der samlet 786.000 overarbejdstimer i hele landet mod 537.000 tilbage i januar. Det bekræfter Rigspolitiet overfor TV 2.

I februar 2019 var der i alt 11.128 politibetjente ansat i de danske politikredse og i Rigspolitiet. Det er det højeste antal siden 2007, hvor en omdiskuteret politireform trådte i kraft.

- Vi er det antal, vi var i 2007. Og så er der nogle, der tror, at så er den hellige grav velforvaret. Men i 2007 og frem til 2011, hvor tallet begyndte at gå ned, fordi man ophævede det faste normativ, der påpegede vi gang på gang, at det ikke hang sammen dengang. Og så er udviklingen siden dengang med grænsekontrol, terror, flygtninge, Paludan og med flere bare gået en vej. Plus antallet af internetkriminalitet. Det suger simpelthen så mange kræfter ud af det. Og det gør det altså. Det er et faktum. Vi har aldrig været nok, siger Mogens Heggelund.

quote Man kan enten skære opgaver væk, eller også kan man ansætte nogle flere politifolk

Mogens Heggelund, formand, Midt- og Vestsjællands Politiforening

Skær opgaver fra - eller ansæt flere

Men løsningen er til gengæld ret enkel, hvis man spørger formanden.

- Man kan enten skære opgaver væk, eller også kan man ansætte nogle flere politifolk, lyder det fra Mogens Heggelund.

- Det er en politisk beslutning i virkeligheden. Men som det er nu, er det uholdbart.

Kliver_graense.jpg
Læs også
Tre år med grænsekontrol - 3.298 afvist ved grænsen
Kliver_graense.jpg
Læs også
Tre år med grænsekontrol - 3.298 afvist ved grænsen

Ifølge Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg er der en løsning på vej. 

- Heldigvis har vi jo investeret meget i uddannelse de senere år. Vi har taget rigtig, rigtig mange ind på politiskolen i 2016, 2017, 2018 og også her i 2019, og de begynder jo at komme ud nu, siger rigspolitichefen til TV2.

- Det er jo det, der skal hjælpe os til at komme igennem den her udfordrende tid, siger Jens Henrik Højbjerg.

Nu skal Rigspolitiet drøfte med Politiforbundet og politikredsene, hvordan overarbejdspuklen skal afvikles.


Nyhedsoverblik