Lokale elever knuste konkurrenterne

Tre elever fra Høng løb med sejren i årets Skills Stafet i Fredericia.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dagen før finaledagen i DM i Skills, der en konkurrence for erhvervsskolerne, har flere af landets elever fra 8. klasse været i ilden.

Skills Staffetten hedder dagen, hvor eleverne skal løse en håndfuld praktiske opgaver i konkurrence mod hinanden.

70 procent af landets 8. klasser har deltaget i konkurrencen enten ved bymesterskaber eller under introdage på erhvervsskolerne.

Elever skulle piske æg på tid

Rasmus Buur, Freja Ruggård og Rasmus Nielsen fra 8. klasse på Sæby Hallenslev Friskole var nogle af dem, der blandt skulle banke et søm i en planke, samle et gulv og piske æg med håndkraft.

Det gjorde de tre så godt, at de løb af sted med sejren. Alle opgaverne løste de på 12 minutter, 30 sekunder - 24 sekunder før nummer to.

Udover sejren kom der også for i hvert fald Rasmus Buur mere ud af dagen.

- Jeg havde en ide, om at jeg ville være mekaniker. Efter i dag er jeg helt sikker, siger han i en pressemeddelelse.


Nyhedsoverblik