Lokal hurtigløber vandt ikke idrætspris – det gjorde 17-årigt golftalent

Viktor Hald Thorup fik en niendeplads.

Hurtigløberen fra Slagelse, Viktor Hald Thourp, løb ikke afsted med prisen som Årets Fund 2018.

Han har formået at markere sig i sportsverdenen ved at skøjte sig til medaljer.

Senest formåede den 24-årige skøjteløber Viktor Hald Thorup fra Slagelse at blive nomineret til Årets Fund 2018. I februar i år deltog han i OL i Sydkorea, hvor han fik en femteplads.

Men Viktor Hald Thorup løb ikke med prisen, men fik i stedet en niendeplads.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Signe Alvang - TV ØST

Golftalent vinder prisen

Det blev i stedet den 17-årige golfspiller Nicolai Højgaard, som løb med hæderen. Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse.

Tidligere har navne som Caroline Wozniacki, Daniel Agger og Viktor Axelsen modtaget prisen.

Det er Danmark Idrætsforbund, Team Danmark samt Politikens chefredaktion, sportsredaktør og sportsredaktion, der uddeler fra 10 til et point blandt de indstillede.

De tre bedst placerede i kåringen får henholdsvis 100.000, 15.000 og 10.000 kroner, mens der er 5.000 kroner til de øvrige syv nominerede.

Årets Fund 2018:

  1. Nicolai Højgaard, golf, 50 point
  2. Line Christophersen, badminton, 44 point
  3. Julius Johansen, cykling, 41 point
  4. Rajbek Alvievich Bisultanov, brydning, 35 point
  5. Jacob Bruun Larsen, fodbold, 30 point
  6. Anna Munch, sejlsport, 23 point
  7. Kristina Jørgensen, håndbold, 17 point
  8. Michel Corbalan, karate, 12 point
  9. Viktor Hald Thorup, skøjteløb, 10 point
  10. Stephanie Grundsøe, skydning, 9 point

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App