Lobbyister skal sikre Flådestation Korsørs fremtid

Slagelse Kommune skal mandag afgøre, om man vil ansætte lobbyister til at varetage kommunens interesse i forbindelse med et kommende forsvarsforlig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et forsvarsforlig, der skal forhandles på plads i 2017, er højt på dagsordenen i Slagelse Kommune. Det skal nemlig afgøre Flådestation Korsørs fremtid.

Derfor overvejer kommunen nu at ansætte lobbyister til at sikre flådestationens placering i Korsør.

Det skriver Sjællandske.

Slagelse Kommune har nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle partier kaldet ”Flåde-gruppen”.

Denne gruppe har nu indstillet, at firmaet Rud-Pedersen formelt skal ansættes for at hjælpe med rådgivning.

Jeg synes faktisk, der er billigt, og vi har tidligere haft god gavn af firmaet, siger socialdemokraternes gruppeformand, John Dyrby Paulsen (S)

288.000 kroners lobbyisme

Det kommer ikke gratis at få strategisk, analytisk og operationel rådgivning, som Rud-Pedersen skal hjælpe med. Således skal kommunen derfor også betale 3.000 kroner i timeløn til firmaet fra København.

Man forventer, at de skal arbejde otte timer om måneden frem til forsvarsforliget i 2017, og dermed vil den samlede pris for Rud-Pedersens tjenester løbe op i 288.000 kroner.

Det mener politikerne dog ikke er et nævneværdigt beløb.

- Jeg synes faktisk, der er billigt, og vi har tidligere haft god gavn af firmaet, siger socialdemokraternes gruppeformand, John Dyrby Paulsen (S), til Sjællandske.

Borgmester i Slagelse Kommune, Stén Knuth, mener også, det er pengene værd.

- De er nogle af de ypperste på området, og det må man betale for, siger Stén Knuth (V) til Sjællandske.

Politikerne gør det klart, at det jo vil være dyrere for kommunen, hvis flådestationens arbejdspladser går tabt.


Nyhedsoverblik