Liverpool FC i Toreby

18 børn er i denne uge på Liverpool FCs fodboldskole i Toreby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De drømmer om at løbe på banen på de helt store stadions.

- Jeg vil gerne være professionel. Det er det, jeg drømmer om, siger 12-årige Magnus Pii.

I denne uge kommer 18 børn et lille skridt nærmere drømmen. De deltager i en fodboldskole i Toreby, som Liverpool FC står bag. To trænere fra Premier League-klubbens talentskole står for træningen, som løber over tre dage.

- Det er nogle komplicerede øvelser, men de er gode, og man lærer noget af dem, siger 14-årige Emilie Lindahl-Jessen.

- Jeg synes, at det er sjovt. Det er ikke lige de ting, man plejer at lave til træning. Det er meget anderledes, siger Magnus Pii.

Liverpool FC International Academy, som det hedder, arrangerer i alt 10 fodboldskoler i Danmark i løbet af sommeren og efteråret.

Læs mere om fodboldskolen ved at klikke HER.


Nyhedsoverblik