Litteraturfestival skal få befolkningen tættere på lokale forfattere

Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

Litteraturfestivalen skal få de mange forfattere på Stevns tættere på læserne.

I dag blev litteraturen fejret på Stevns til områdets første litteraturfestival.

I den anledning var lokale forfattere inviteret til at komme og fortælle om deres værker på det lokale bibliotek i Store Heddinge. Litteraturfestivalen har blandt andet budt på forskellige oplæsninger fra forfattere, lige som det var muligt at få signeret sin bog. Blandt andre var børnebogsforfatter Charlotte Blay inviteret med.

- Det er jo så spændende, at der kommer så mange for at lytte til én og for at høre om, hvordan jeg skriver mine bøger, og hvordan jeg er blevet inspireret her på Stevns. Det er simpelthen så dejligt at få lov at snakke til folk, siger Charlotte Blay, der selv bor i Rødvig.

Det er simpelthen så dejligt at få lov at snakke til folk

Charlotte Blay, Forfatter

Tættere på læserne

Det er Stevns Bibliotekerne, som gerne vil støtte den lokale litteratur med en festival.

Området har nemlig mange forfattere, og dem skulle både de lokale og andre gerne komme til at kende meget mere til.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

- Vi startede med at tænke, at det kunne være spændende at samle, hvad vi har, og lige pludselig fandt vi ud af, at der er et væld af fantastiske forfattere, som vi har på Stevns. Det er en fornøjelse. Der er guld i muldjorden på Stevns, siger May-Britt Diechmann, der er biblioteksleder på biblioteket i Store Heddinge.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App