Lillejuleaften bliver julens travleste rejsedag

Før jul er det primært trafikken fra Sjælland mod Jylland og Fyn, som bliver tæt, viser trafikprognose.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I julen tager mange på familiebesøg i den anden ende af landet, og det giver tæt trafik på mange veje, fyldte tog og travlhed for både færger, busser og lufthavne.

I år falder juleaften på en søndag, derfor forventer Vejdirektoratet, at lillejuleaften 23. december vil blive den helt store rejsedag.

Det vil især være mellem klokken 10.00 og 16.00 og primært fra Sjælland mod Jylland via Fyn og Sjællands Odde, at trafikken vil være tæt.

Vejret bliver ikke en udfordring 

Når julen er overstået, forventer Vejdirektoratet, at der 26. december bliver travlt fra Jylland mod Sjælland og hovedstaden.

Julen betyder også ekstra travlhed på havet. 22. og 23. december melder Molslinien om flere udsolgte færgeafgange fra Odden til Aarhus, mens et par afgange er udsolgt den modsatte vej fra Aarhus til Odden 26. december.

Nogle år er juletrafikken blevet udfordret af dårligt vejr eller sne, men DMI's prognose for dagene omkring juleaften viser, at vejret bliver overskyet, vådt og blæsende.


Nyhedsoverblik