Liberal Alliance og Socialdemokratiet deler borgmesterposten i Slagelse

Efter ni dages forhandlinger står det nu klart, at John Dyrby Paulsen (S) og Villum Christensen (LA) hver får to år som borgmester i Slagelse Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgmesterkæden kommer til at på omgang i Slagelse Kommune de næste fire år.

Det står klart, efter rød blok med Socialdemokraterne, Liberal Alliance, SF og Enhedslisten efter ni dages forhandlinger har fået samlet et snævert flertal.

I første omgang peger de fire partier på Socialdemokratiets borgmesterkandidat John Dyrby Paulsen, og dermed kan han kalde sig borgmester i Slagelse Kommune fra 1. januar 2018. 

Villum Christensen
Læs også
LA om ny borgmesterkandidat i Slagelse: Ingen kommentar
Villum Christensen
Læs også
LA om ny borgmesterkandidat i Slagelse: Ingen kommentar

Borgmesterposten deles

Det betyder dog ikke, at John Dyrby Paulsen kan pynte sig med borgmesterkæden de næste fire år.

En del af aftalen er nemlig, at borgmesterkæden efter to år skal videregives til Liberal Alliances Villum Christensen, hvis partiet til den tid stadig ønsker posten.

Dermed ender Liberal Alliance med at give rød blok det afgørende 16. mandat i kommunen – noget de ellers havde svoret ikke at gøre.

Et mandat til Liberal Alliance 

Stén Knuth
Læs også
Stén Knuth tilbyder at trække sig i Slagelse - uden at det skaber kompromis
Stén Knuth
Læs også
Stén Knuth tilbyder at trække sig i Slagelse - uden at det skaber kompromis

Den spektakulære aftale kommer efter, at forhandlingerne i begge blokke ellers var gået i hårdknude.

Både rød blok med Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten og blå blok med Venstre, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti kan kun tælle til 15 mandater, og dermed er Liberal Alliances ene mandat afgørende.

Villum Christensen har forhandlet med begge blokke, men han har hele tiden meldt ud, at han ikke ville pege på Venstres nuværende borgmester Stén Knuth, og at han samtidig ikke ville være det 16. mandat i en rød konstituering.

Noget tyder dog på, at udsigten til en toårig borgmesterperiode har fået Villum Christensen til at gå på kompromis med sit ene forbehold. 

TV ØST sendte live da aftalen blev præsenteret. Se med herunder.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 


Nyhedsoverblik