Leif faldt om med hjertestop – på søndag skal han cykle med sine redningsfolk

Leif Werge var ved at sejle Bogøs årlige familiesejlads, men lige inden blev han dårligt og faldt om på båden. Søndag cykler han med redningsfolkene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På søndag er det tre måneder siden, at livet var ved at få en brat afslutning for Leif Werge.

Sammen med sønnen Benjamin Werge og en kvindelig gast skulle han deltage i Bogøs årlige familiesejlads. Men lige inden startskuddet lød, kunne Leif Werges søn se, at der var noget galt med faren.   

- Jeg hev sejlet hjem, og så blev jeg dårlig tilpas, fik jeg at vide. Så satte jeg mig, og så dejsede jeg om. Der havde jeg så fået hjertestop, fortæller Leif Werge.

Men dette skulle ikke være Leif Werges sidste sejltur, for heldet var med ham på denne sommerdag i juni.

quote Så satte jeg mig, og så dejsede jeg om. Der havde jeg så fået hjertestop

Leif Werge

Sønnen og den kvindelige gast reagerede hurtigt og forsøgte at få styr på situationen. Benjamin Werge sejlede ind til havnen og ringede efter hjælp, mens den kvindelige gast startede førstehjælp på den livløse Leif Werge. 

foerstehjaelp.jpg
Læs også
Danmark Redder Liv:
Hvor mange førstehjælpere er der i din kommune?
foerstehjaelp.jpg
Læs også
Danmark Redder Liv:
Hvor mange førstehjælpere er der i din kommune?

- Jeg ringede til min mor inde på havnen og bad hende om at ringe efter ambulance og hjertestarter, siger Benjamin Werge.

Artiklen fortsætter under billedet.

Leif Werge skal på søndag cykle med de folk der reddet ham, da han for tre måneder siden faldt om med hjertestop.
Leif Werge skal på søndag cykle med de folk der reddet ham, da han for tre måneder siden faldt om med hjertestop. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Og for anden gang inden for kort tid, var heldet med Leif Werge. For kun få kilometer væk fra havnen var flere af Region Sjællands 1-1-2 akuthjælpere i fuld gang med at holde et repetitions kursus.

Hvad er en 1-1-2 akuthjælper:

- Der en frivillig borger, der har fået et udvidet førstehjælpskursus.

 

- Når der bliver ringet 1-1-2, tilkalder alarmcentralen de nærmeste akuthjælpere, så der hurtigst muligt bliver påbegyndt førstehjælp.

 

- Det er en del af projektet Danmark Redder Liv, der forsøger at øge andelen der overlever hjertestop i eget hjem og brugen af de eksisterende hjertestartere

Mens de sad og ventede på et testopkald, blev de ringet op og fik at vide, at der var hjertestop på Bogø Havn. 

- Vi var der alle sammen og havde udstyret med, så vi kunne køre inden for relativt kort tid, fortæller Kasper Thrane, der er Funktionsansvarlig Paramediciner i Region Sjælland og afholdte kurset.

Hurtig førstehjælp redder liv

Da akuthjælperne ankom til havnen, lå Leif Werge bevidstløs i båden. Da den første akuthjælper Mette Petersen ankom, gik det op for hende, at hun kender Leif Werge personligt.

quote Han begynder at vågne op, da de på vej over i helikopteren med ham. Og så tænker man, at det nok skal gå. Men da vi lå i båden, tænkte jeg, det går ikke

Mette Petersen, Frivillig akuthjælper

- Det første, jeg ser er, at det jo er Leif, som er en lokal mand, og som jeg sammen med min eks har sejlet rigtig meget med. Så jeg tænker bare, det ikke er rigtigt. Så jeg springer ombord på båden og begynder at give mund til mund, siger Mette Petersen.

Netop den hurtige reaktion fra den kvindelige gast og de akuthjælpere, der ankom, kan være grunden til, at Leif Werge i dag stadig kan sejle med sin søn.

Artiklen fortsætter under billedet.

Leif og Benjamin Werge nyder stadig at sejle ud, når muligheden byder sig.
Leif og Benjamin Werge nyder stadig at sejle ud, når muligheden byder sig. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

- Man siger faktisk, at for hvert minut der går, hvor der ikke bliver ydet førstehjælp, bliver genoplivningschancen reduceret med cirka ti procent, siger Kasper Thrane.

Akuthjælperne er opstået af lige præcis den årsag, da de ofte ankommer hurtigere til stedet, end ambulancen eller helikopteren har mulighed for.

Læs også
Hjertestarter svigtede under hjertestop - løb tør for strøm
Læs også
Hjertestarter svigtede under hjertestop - løb tør for strøm

Inden helikopteren ankom til Bogø, kæmpede flere akuthjælpere med at få liv i Leif Werge, men alligevel nåede Mette Petersen at blive bekymret for Leifs tilstand.

- Han begynder at vågne op, da de på vej over i helikopteren med ham. Og så tænker man, at det nok skal gå. Men da vi lå i båden, tænkte jeg, det går ikke, fortæller hun.

Artiklen forsætter under billedet.

Mette Petersen er frivillig 1-1-2 akuthjælper i Region Sjælland
Mette Petersen er frivillig 1-1-2 akuthjælper i Region Sjælland Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

quote Jeg stod jo oppe på kajen og så på, at de var i gang med at genoplive min far. Så det var selvfølgelig hårdt, og det føltes som rigtig lang tid

Benjamin Werge

I tre kvarter arbejdede de på Leif Werge. Og Benjamin Werge syntes de tre kvarter gik utrolig langsomt.  

- Jeg stod jo oppe på kajen og så på, at de var i gang med at genoplive min far. Så det var selvfølgelig hårdt, og det føltes som rigtig lang tid, fortæller Benjamin Werge. 

Skal cykle med redningsfolkene   

Leif Werge er her blot tre måneder efter hjertestoppet på toppen og har ingen mén efter hjertestoppet. Og han har allerede haft båden ude på vandet igen.

Selv husker han ingenting fra sejlturen. Faktisk kan han kun huske, at han hentede morgenbrød, inden turen gik mod Bogø Havn. Men han er taknemmelig for, at der blev reageret hurtigt, efter han faldt om på sejlbåden.

- Uden dem havde jeg sikkert ikke siddet her i dag. Så det er jeg meget rørt over, siger Leif Werge.

Artiklen fortsætter under billedet.

På søndag skal Leif Werge cykle 52 kilometer med akuthjælperne, der var med til at redde hans liv.
På søndag skal Leif Werge cykle 52 kilometer med akuthjælperne, der var med til at redde hans liv. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

På søndag deltager han i Medieløbet sammen med de akuthjælpere, der var med til at redde hans liv.

På deltagerlisten finder man nemlig et hold med navnet Danmark Redder Liv. Leif Werge og de frivillige akuthjælpere vil være med til at sætte fokus på hurtig førstehjælp.

Medieløbet 2018
Læs også
Se billederne: Rekordmange spænder hjelmen til årets Medieløb
Medieløbet 2018
Læs også
Se billederne: Rekordmange spænder hjelmen til årets Medieløb

Cykelløbet bliver arrangeret af TV2 ØST, Sjællandske Medier, Folketidende og DGI Storstrømmen. Og Danmark Redder Liv kan se frem til en rute på 52 kilometer.

Danmark Redder Liv: 

Hvordan bliver jeg førstehjælper?
For at blive førstehjælper skal du udfylde tilmeldingsformularen. Hvis du ikke opfylder kriterierne for at blive førstehjælper, kan du læse mere og tilmelde dig et førstehjælpskursus her.
Når formularen er modtaget og optagelseskriterierne er opfyldt, får du tilsendt en frivilligaftale, ligesom der bliver indhentet en børneattest, hvorefter du vil blive godkendt. Du vil dernæst få tilsendt en sms med link til app’en, som du skal downloade.

Hvornår og hvor tit står jeg til rådighed?
Som udgangspunkt står du til rådighed 24 timer i døgnet, men du kan til hver en tid manuelt melde dig ud og ind af systemet. Det vil sige, at hvis du ikke har mulighed for at stå til rådighed, kan du melde dig ud på app'en. 

Hvor tit kan jeg blive kaldt ud?
I Region Sjælland er der i øjeblikket omkring 800 udkald om året. Der kan være lang tid imellem, at netop du bliver kaldt ud. Det betyder, at der ikke har været tilfælde med hjertestop, hvor du har været tættest på geografisk. Da det ved hjertestop er minutterne, som tæller, er det vigtigt, at så mange førstehjælpere som muligt er tilknyttet regionens udkaldssystem, så der kan være hjælp fremme på ganske få minutter. 

Hvordan foregår udkaldet?
I det øjeblik, hvor der sker et hjertestop, og der bliver ringet 1-1-2, vil vagtcentralen tilkalde de ni førstehjælpere, som er tættest på hændelsesstedet. De tre, som reagerer hurtigst, vil få sendt adressen på hændelsesstedet samt rutevejledning. Derefter vil de få tildelt nedenstående roller.
Én førstehjælper sendes af sted til hændelsesstedet for at yde hjerte-lungeredning, en sendes til nærmest tilgængelige hjertestarter, og den sidste sendes også til hændelsesstedet for at vise vej eller hjælpe med hjerte-lungeredning.

Hvad kaldes jeg ud til?
Førstehjælperne sendes til 112-udkald, som den sundhedsfaglige visitator vurderer er hjertestop eller meget hurtigt kan udvikle sig til hjertestop. Det er:

  • Hjertestop, hvor genoplivning er relevant
  • Bevidstløse, hvor den sundhedsfaglige visitator er i alvorlig tvivl om, hvorvidt der er vejrtrækning, fremmedlegeme i luftvejen og svært påvirket vejrtrækning
  • Anafylaktisk shock
  • Hævelse i luftvejen med svært påvirket vejrtrækning (udløst af allergi, insektstik mm).


Hvilken hjælp får jeg fra professionelle, når jeg rykker ud?
Når du bliver aktiveret som førstehjælper, så vil AMK Vagtcentralen altid sende en ambulance og/eller en akutlægehelikopter af sted. Så der vil altid komme reddere til at tage over, når du bliver udkaldt som førstehjælper.

Hvordan indstiller jeg app’en?
Via linket her kan du få en grundig vejledning til, hvordan du indstiller og bruger app’en som førstehjælper.

Hvem kan jeg tale med om en hændelse?
Når du som frivillig har ydet førstehjælp ved 112-udkald, kan der være behov for at drøfte oplevelsen med de øvrige førstehjælpere, som var involveret i udkaldet.
Hvis du som frivillig har en lokal kontaktperson, som er med til at organisere Danmark Redder Liv, så er der også mulighed for at kontakte denne for at drøfte udkaldet igennem.
I yderste konsekvens kan du som førstehjælpere have behov for egentlig debriefing efter et udkald. Du kan i så fald kontakte Falck Healthcare døgnet rundt.
I tidsrummet 18.00-08.00 samt weekender og helligdage kan der alene ydes bistand til akut opståede voldsomme hændelser. Falck Healthcares Rådgivningscenter har tlf. 70 10 20 12. Ved opkald henvises til aftale mellem Dansk Folkehjælp og Falck Healthcare.


Kilde: Redderliv.dk


Nyhedsoverblik