Kragerup Gods i Ruds-Vedby i Kalundborg Kommune har succes med sit vindmølleprojekt. Mens naboprotester andre steder sætter en kæp i hjulpet på vindmølleplaner, er det lykkedes godset at sætte seks møller op stort set uden klager. Samtidig er møllerne en rigtig god forretning for det gamle gods.
Olav Ditlevsen er godsforvalter og landmand med 1200 hektar jord og ti medarbejdere under sig. Men siden 2012 har han også været chef for seks ansatte med vinger. Det er seks 142 meter høje møller, der står på en mark tæt ved godset. De laver strøm – masser af strøm:
- Ja, vi leverer jo strøm til næsten halvdelen af Kalundborg Kommune. Der er omkring 23.000 husstande, og strømmen til de 10.000 kommer fra de seks møller her, siger Olav Ditlevsen og fortsætter:
- Vi lavede projektet sammen med Lerchenborg Gods. De har også seks møller og producerer stort set til resten, fordi de står tættere ved havet.
Ministeriet: Det gode eksempel
I modsætning til mange andre steder har vindmølleprojektet på Kragerup Gods ikke givet anledning til store protester fra naboerne. Man valgte at holde et åbent borgermøde før opførelsen af møllerne.
- Vi inviterede til et åbent møde ude i forsamlingshuset, og så kunne alle stille spørgsmål. Samtidig har vi holdt byggepladsen åben hver eneste dag, mens vi byggede. Alle har kunnet komme og spørge, og jeg var her jo til at svare. Det, tror jeg, er en stor del af forklaringen på, at vi har fået så stor opbakning. Alle har hele tiden vidst, hvad der skete og hvorfor, siger Olav Ditlevsen og fortæller, at en af møllerne også blev udbudt til kostpris til naboerne, således at mølle tre i dag ejes som et andelsprojekt af folk i området.
Alle har kunnet komme og spørge, og jeg var her jo til at svare. Det, tror jeg, er en stor del af forklaringen på, at vi har fået så stor opbakning
Faktisk har processen kørt så gelinde, at Miljøministeriet - i en pjece fra 2014 - brugte godset og Kalundborg kommune som det gode eksempel på vellykket borgerinddragelse.
- Jamen det er jo fantastisk. Det er vi selvfølgelig glade for. Men det kræver åbenhed. Ellers tror jeg, at man løber ind i problemer, understreger Olav Ditlevsen.
God økonomi for et gammelt stykke kulturarv
Olav Ditlevsen er fælles om projektet med sin partner Birgitte Dinesen, der ejer godset. Ifølge hende drejer vingerne i høj grad også til fordel for det gamle hus.
- Der er ingen tvivl om, at det her også er en forretning i forretningen Kragerup Gods. Det bibringer likviditet og økonomi til det her gamle hus. Alle ved jo godt, at godserne kæmper. Det koster mange penge at vedligeholde. Vi tjener penge på at sælge strømmen, siger godsejeren.
Men det kræver is i maven, hvis man som godsejer gerne vil kaste sig ud i et vindmølleprojekt. 160 millioner kroner måtte Birgitte Dinesen i banken efter. Hun griner:
- Ja det var ikke den første bank, der sagde ja. Eller den anden, den tredje eller fjerde. Der måtte vi lige kæmpe lidt. Faktisk måtte vi udenfor vores egen landsdel for at låne pengene.
Derfor var det også en stor dag, da møllerne omsider drejede første gang. Spørger man Olav Ditlevsen siger han med det samme:
- Den første dag, vi begyndte at sælge strøm, var den 15. juni 2012. Det er en mærkedag, vi husker her på stedet, kommer det prompte fra landmanden.