Lastbil påkørte anden lastbil på tankstation

Tirsdag morgen blev en parkeret lastbil på tankstationen Q8, ved første afkørsel efter Storebæltsbroen, påkørt af en anden lastbil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En lastbil chauffør har måske ikke været helt vågen her til morgen, da han kørte ind på Q8 tanken, der ligger ved første afkørsel efter Storebæltsbroen.

Han bragede nemlig op i bagenden på en parkeret lastbil, som holdt inde på tanken.

Klokken 06.45 modtog politiet anmeldelsen om ulykken, hvorefter de rykkede ud. Da de ankom, kunne de heldigvis konstatere, at ulykken ikke var så alvorlig, som man kunne frygte.

Ganske vist var førerhuset på den påkørende lastbil godt medtaget, men ingen af chaufførerne led skade. Kun lette knubs.

Oprydningen er færdig

Afkørslen blev midlertidigt lukket, mens redningsfolk bugserede de haverede lastbiler væk, hvilket skabte lidt kødannelse.

Politiet oplyser dog, at det rimelig hurtigt blev opløst, og at de ikke er til stede ved ulykkesstedet mere.

Oprydningsarbejdet er færdigt nu, og der skulle ikke være yderligere trafikale problemer.


Nyhedsoverblik