Lastbil påkører bro – vragdel rammer nærliggende skole

00:40

A-broen i Næstved er tirsdag blevet påkørt af en lastbil. Foto: Lars Andersen - TV ØST

Selve brodækket er fjernet efter den voldsomme påkørsel. Foto: Mathias Dejrup Hansen

A-broen i Næstved er tirsdag blevet påkørt af en lastbil. Foto: Anna Michaelsen

1 af 4

En lastbil har påkørt A-broen i Næstved. En lastbilchauffør meldes fastklemt, og broens brodæk er styrtet sammen.

En lastbil har påkørt den ikoniske A-bro i Næstved ved Kalbyrisskolen, og brodækket er efterfølgende styrtet sammen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Der var tale om et meget voldsomt sammenstød, hvor vragdel fra lastbilen eller broen angiveligt blev kastet ind i selve skolebygningen. Ifølge politiet har vragdelen ikke ramt nogen personer.

Klokken 12.42 påkørte lastbilen broen. Lastbilen havde en kran på, som ikke var sænket. Da lastbilen kørte under broen, ramte den derfor gangbroen. 

- Chaufføren er ikke kommet alvorligt til skade, han er kontaktbar. Men han har siddet fast i førehuset efter ulykken, siger Stefan Jensen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Artiklen fortsætter under billedet.

Et stykke metal har ramt muren på Kalbyrisskolen ved siden af broen. Foto: Mathias Dejrup Hansen

Selve brodækket er fjernet efter den voldsomme påkørsel. Foto: Mathias Dejrup Hansen

Spærret for al trafik

Stefan Jensen oplyser, der er spærret for al trafik mellem Køgevej og Kalbyrisvej. 

- Så man kan overhovedet ikke komme igennem lige nu. Og sådan vil det være i et par timer endnu, siger Stefan Jensen.

Ifølge Vejdirektoratet ventes der at være ryddet op klokken 21.

Her ligger A-broen. Foto: Open Street Maps

Opdatering

  • 18. dec 2018 kl. 13:47 Opdateret med informationer om chaufførens tilstand.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App