Landsfinale 2012

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag var der finale i Smart-Parat-Svar-quizzen for 6. klasser i hele Danmark. Hver region stillede med en finalist. Fra Region Sjælland var det 6.C fra skolen ved Tuse Næs, som kaldte sig Humørbomberne. Desværre manglede de ét point fra at komme i den endelige finale.

Onsdag blev der afholdt finaler i Smart-Parat-Svar-quizzen for 6. klasser. Her skulle en 6.klasse fra hver region duellere mod hinanden i paratviden.

Fra Region Sjælland skulle 6.C fra Skolen ved Tuse Næs ved Holbæk kæmpe om at komme i finalen. Holdet kalder sig Humørbomberne.

- Det er helt vildt. Jeg har virkelig været nødt til at tænke på noget andet, for ellers har jeg ikke kunne sove om natten, fortæller Silke Svare, der er en af deltagerne.

Humørbomberne består af; Silke Svare, Mikkel Sefron, Mads Tobiasen, Simon Brixner og Jacob Vestergaard.

Quizzen handler om paratviden og består af 24 kategorier. I hver kategori er der tre spørgsmål, som holdet skal svare på.

Ét point for lidt

Til finalerunderne, som blev holdt på Magasinet i Odense, var Huxi Bach vært. Det bragte stor glæde hos alle deltagerne og deres klassekammerater, som heppede løs under hele quizzen. Hele konkurrencen blev livetransmiteret på regionalkanalerne.

Humørbomberne skulle deltage i første runde, hvor de skulle kæmpe om én finaleplads mod Hovedstaden, Bornholm og XL-Brains fra Fyn.

Den første kategori Humørbomberne valgte, var "Twillight". Her scorede eleverne fra Tuse Næs fuldt hus og fik tre point.

- Jeg har set den nye Twillight Breaking Dawn tre gange og læst bogen otte gange, fortæller Silke, som man roligt kan kalde ekspert på området.

Desværre fik holdet ingen point i kategorien "Naturvidenskab", men holdet svarede rigtigt på alle spørgsmål i fjerde og femte runde. Det fik holdet op på samlet 11 point. Men desværre for Humørbomberne svarede XL-Brains fra Fyn rigtigt på 12 spørgsmål og løb med finalepladsen.

Triste humørbomber

Så selvom Humørbomberne kæmpede bravt og svarede rigtigt på 11 spørgsmål, var det ikke nok til en plads i finalen. Det var derfor nogle triste elever, der gik ned fra scenen.

- Det gik okay, men det kunne have gået bedre. Vi kom til at tage nogle forkerte kategorier. Men selvom man ikke kan gå herfra med sejren, vil det altid være en oplevelse, siger humørbombernes holdkaptajn Mikkel Sefron.

Lige efter den missede finaleplads var det nogle triste humørbomber, der forlod scenen. Men de kunne godt se, at de havde klaret det godt, selvom de ikke vandt.

- Det har været fedt. Bare det at komme så langt, det har været en oplevelse, siger Silke Svare.

Vinderne af Smart-Parat-Svar 2012 blev XL Brains fra Odense. De vandt 10.000 kroner.


Nyhedsoverblik