- Det er aldrig sket før, vi har høstet så tidligt. De ældre landmænd, jeg kender, kan heller ikke huske, at man nogensinde har høstet så tidligt.
Sådan siger Peter Dalsgaard Rasmussen, der er landmand på Bækgaarden i Præstø og i fuld gang med høsten.
På hans mark er der engrapgræs, der er en speciel græsart, der bliver brugt til at holde på jorden på alpesletterne i Sydeuropa.
Det er især frøgræs og vinterbyg, der er klar til at blive høstet nu, og flere landmænd er som Peter Dalsgaard Rasmussen allerede gået i gang med høsten.
Det er helt sikkert, det vil få indflydelse på økonomien,
Men den tidlige høst kan få konsekvenser for udbyttet, lyder det fra planteavlkonsulent fra Agrovi Syd, Christian Høegh.
- Mange steder kan det betyde, at det bliver meget små kerner, og en lav hektolitervægt, og det kan betyde et mindre udbytte, fastslår han og fortsætter:
- Det er helt sikkert, det vil få indflydelse på økonomien, planteavlerne vil tabe penge i år. På enkelte større gårde har man nedskrevet forventningerne med 1500-2000 kroner per hektar.
Er der noget der kan redde høsten nu?
- Nej, afgrøderne er så langt fremme udviklingsmæssigt på nuværende tidspunkt, så det er meget få afgrøder, der kvitterer for det vand, der falder nu, fastslår Christian Høegh.
Stor forskel på afgrøder
På Bækgaarden er der nogle afgrøder, der har klaret tørken og varmen bedre end andre.
- Meget af de tidlige afgrøder, som vi høster nu, de har ikke nået at tage så meget skade, men de afgrøder, som bliver sået om foråret, de tager skade, for de kan ikke nå og samle vand nok, de modner alt for hurtigt af, så der vil det gå ud over udbyttet, siger landmand Peter Dalgaard Rasmussen.
Det er meget forskelligt, hvor hårdt tørken har ramt landmændene.
- Bygerne er faldet meget forskelligt. På det vestlige Lolland har man for eksempel ikke fået så meget vand, som man har fået i Holeby og Midtlolland, og på Falster er der også nogle steder, det ser meget slemt ud, siger planteavlskonsulenten.