To kommuner og et statsligt selskab er på kollisionskurs.
Det drejer sig om en 18 kilometer lang gasledning, der skal sende gas fra et biogasanlæg ved Ringsted til virksomheden Ardagh Glas ved Næstved.
En stribe landmænd kæmper imod at få lagt gasledningen ned i deres jord. Og et splinternyt biogasanlæg kan ikke slippe af med al sin gas. En af ejerne betegner sagen som sindssyg.
- Min første reaktion var at det var sindssygt. Det ville påvirke rigtig mange mennesker
Det skulle egentlig være nemt og enkelt og miljørigtig og en fornuftig forretning: Gylle skulle forvandles til energi og god gødning.
- Vi så et potentiale i og en ide i at være med i den grønne udvikling. Det er jo det hele samfundet efterspørger, siger landmand Michael Dejløw Mølgaard.
Sammen med to andre landmand, står han bag en million-investering i et nyt biogasanlæg sydøst for Ringsted.
Fanget i umulig situation
Men de tre landmænd med den gode idé er nu fanget i en umulig situation.
- Min første reaktion var at det var sindssygt. Det ville påvirke rigtig mange mennesker. Og jeg frygtede, at det ville komme til at betyde, at vi ikke kunne komme af med den biogas, som vi producerede, siger Michael Dejløw Mølgaard.
Artiklen fortsætter under videoen
De tre landmænds enkle løsning var pludselig blevet meget kompliceret.
De havde regnet med, at deres bioggas skulle leveres til den sydlige del af Ringsted. Resten skulle en kompressorstation pumpe ud i det overordneded gasnet. Sådan lød aftalen i hvert fald i første omgang med det statslige selskab Dansk Gas Distríbution også kaldet DGD. Men sådan gik det ikke.
- Da vi fik byggetilladelsen og informerede DGD om, at nu måtte de godt bestille kompressorstationen, så havde de ændret i konceptet. Nu ville de i stedet etabler en gasledning mellem Ringsted og Fensmark, forklarer Michael Dejløw Mølgaard.
Dansk Gas Distribution, der driver gasnettet i hele vores område, ville altså i stedet for en kompressorstation bygge en 18 kilometer lang gasledning hen over 42 lodsejeres grunde.
- Det var en overraskelse, dengang de kom med projektet. Det var ikke det, vi havde forventet. Og vi var i hvert fald ikke ude på at genere de mange lodsejere, der skulle have lagt gasdledningen ned i deres jord, fastslår Michael Dejløw Mølgaard.
Dyr ændring
Ændringen har store og dyre konsekvenser for det nye biogasanlæg. Det kan ikke slippe af med al sin biogas. Anlægget kan kun levere til det sydlige Ringsted og ikke til det overordnede gasnet, fordi der aldrig blev etableret en kompressorstation.
- I den kommende tid kan det sydlige Ringsted ikke aftage al vores gas. Det bliver jo varmere. Det betyder, at vi i stedet må brænde noget af gassen af. Når brænderen kører, koster det os et par tusinde kroner i timen, og det er spild af ressourcer, lyder det fra Michael Dejløw Mølgaard.
I grafikken her kan du se, hvor den 18 km lange gasledning skal gå:
Biogasanlægget ligger på Mulstrup Møllevej - lidt sydøst for Ringsted. De 18 kilometer rør slår en blød bue fra Mulstrup mod Høm og videre forbi Vetterlerslev og Herlufmagle inden den svinger ind mod Fensmark og glasværket.
Landmand: - Ekspropriering dækker ikke vores tab
En af de cirka 40 lodsejere, der risikerer at få en rørledning gravet ned, er Niels Peder Christiansen på Hømgaarden nær Ringsted.
Han vurderer, at det kan få store konsekvenser for driften at få lagt rørledningen ned.
- Der kommer strukturskader i jorden på den strækning, hvor ledningen bliver gravet ned. De betyder mindre udbytte. Samtidig er der stor risiko for at vi får ødelagt dræn. Vi får selvfølgelig erstatning, når de eksproprierer, men det dækker langt fra vores tab. Og når først ledningen ligge i jorden er vi begrænset mange år frem, forklarer han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Der ligger allerede en stor naturgasledning i hans jord. Den går også hele vejen til Fensmark. Den nye gasledning skal ligge lige ved siden af hele vejen til glasværket. Det undrer landmanden.
- Jeg kan ikke forstå, at man ikke laver en kompressorstation – som det hele tiden har været meningen – og presser biogassen ind i det eksisterende net. Det er som om, at DGD er en stat i staten. Jeg synes, det tromler os, siger Niels Peder Christiansen.
Der bliver sat spørgsmål
Men der ikke meget han og de andre landmænd kan gøre for at stoppe projektet. Hvis DGD kan dokumentere, at det er den billigste løsning for samfundsøkonomien at bygge gasledning, så er det begrænset, hvad lodsejerne eller kommunerne kan gøre. DGD har Varmeforsyningsloven på sin side.
Men nu bliver det der sat spørgsmålstegn tallene i det afgørende regnestykke.
- Det virker lidt som, at DGD har taget tallene ud af den blå luft, så de passer til deres regnestykke, det siger Claus Skov Madsen, Ejendomsretten.dk, der er rådgiver for en række af de berørte lodsejere.
Han er agronom og ekspert i ekspropriation og erstatningssager. Han kritiserer DGD for at bruge forkerte tal.
- Prisen på kompressor-løsningen er for eksempel pustet op, så kan DGD sige, at det er billigere for samfundet at lægge en rørledning, siger Claus Skov Madsen.
Men Dansk Gas Distribution afviser kritikken.
Det virker lidt som, at DGD har taget tallene ud af den blå luft, så de passer til deres regnestykke
- Vores beregninger er baseret på de erfaringer, vi har fra etablering og drift af tilsvarende anlæg rundt om i Danmark, det fastslår direktør Carsten Jensen, Dansk Gas Distribution og han forsætter:
- En forstærkningsledning er den bedste løsning i et langsigtet samfundsøkonomisk perspektiv.
Samtidig understreger Carsten Jensen, han han har forståelse for lodsejernes situation.
. Vi forstår godt lodsejernes bekymring. Derfor har vi også indkaldt til et dialogmøde, hvor vi blandt andet vil gennemgå deres økonomiske kompensation i forbindelse med projektet, forklarer den administrerende direktør for gasselskabet.
Kommuner er overraskede
Ringsted Kommuner blev ligesom landmændene overrasket over, at der pludselig skulle bygges en lang gasledning gennem to kommuner.
- Vi troede, at det var et afsluttet projekt, siger Torben Lollike, formand for Klima- og Miljøudvalget.
Beregninger Næstved Kommune har fået foretaget viser, at størstedelen af den samfundsmæssige gevinst forsvinder, når der bliver kigget med kritiske øjne på tallene fra DGD. Der er en regneforskel på 20 millioner kroner.
- Det skurrer i ørerne. Dewt bryder vi os jo ikke om, at der er er overensstemmelse mellem de forskellige beregninger. Også de beregninger, som vi har fået et rådgivende ingeniørfirma til at lave for Ringsted Kommune, viser også, at der er forskal på de tal, som vi får, og de tal som DGD fremviser, siger udvalgsformanden.
Begge kommuner har nu sat sagen på pause. Politikerne vil ikke uden videre give tilladelse til ekspropriation. Politikere fra de to kommuner har aftalt et fælles møde i næste måned.