Alvorligt trafikuheld - bilist fløjet væk i helikopter

En person er fløjet til Rigshospitalet efter et færdselsuheld ved Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand er tirsdag aften blevet fragtet med lægehelikopter til Rigshospitalet i København, efter han var involveret i et trafikuheld i nærheden af Ringsted.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Trafikuheldet fandt sted på Roskildevej mellem Egemose og frakørslen mod Vigersted. Vejen er spærret i begge retninger.

quote Han er under operation

Sonny Bonde, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi

- En personbil ville overhale på strækningen, men får snittet en modkørende bil, som derefter kører i grøften og lander på taget. Bilisten ender med at sidde fastklemt, og blev sendt med helikopter til Rigshospitalet, siger Sonny Bonde, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Kort før klokken 21.00 oplyser politiet, at mandens tilstand er stabil.

- Hans tilstand er stabil, og han er under operation. Så det er super dejligt, siger Sonny Bonde.

Der er tale om en mand i 30’erne far lokalområdet.

Find alternative ruter

Bilisten, der ville overhale, er umiddelbart ikke kommet noget til, oplyser politiet.

Sonny Bonde fortæller, at vejen forventes at være spærret i et stykke tid. Derfor opfordres bilister til at finde alternative ruter.

- Politiet er færdig på stedet, problemer er bare, at en lastbil på stedet forsøgte at vende, og her satte den sig fast. Derfor spærrer den stadigvæk begge vejbaner, siger Sonny Bonde.

overhaling_uden_transport.jpg
Læs også
Rutinerede bilister dumpede på stribe - disse fire fejl laver danskerne typisk, når de kører bil
overhaling_uden_transport.jpg
Læs også
Rutinerede bilister dumpede på stribe - disse fire fejl laver danskerne typisk, når de kører bil

- Men der er bjærgningskøretøjer på vej, så vi snart kan få den væk, tilføjer vagtchefen.

Politiet afventer nu er rapport fra en bilinspektør og skal senere afhøre parterne, før de kan afslutte sagen og eventuelt afgøre, om der skal foretages sigtelser.


Nyhedsoverblik