Landets første førerløse bus blev rullet ud på Sjællands Universitetshospital

I dag skrev Sjællands Universitetshospital sig ind i historiebøgerne. For her rullede landets første førerløse bus sig ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Sjællands Universitetshospital i Køge blev der i dag skrevet historie:

Fra i dag er der nemlig startet en forsøgsordning på hospitalet, hvor en førerløs bus kan transportere patienterne fra den ene til den anden ende af bygningen.

På sigt skal den også testes ude på vejene omkring hospitalet.

quote Det her er fremtiden, og det er noget, vi kommer til at arbejde med

Peter Jacobsen (DF), formand i trafik-, infrastruktur og miljøudvalget i Region Sjælland

- Vi er selvfølgelig utrolig spændte på, hvordan borgerne vil tage imod det, siger Dorthe Nøhr Pedersen, der er administrerende direktør i Movia.

Transporterer 200 passagerer

Med sine maksimale otte kilometer i timen og fire stop på ruten, vil bussen kunne transportere op til 200 passagerer om dagen. 

Sådan ser den førerløse bus ud.
Sådan ser den førerløse bus ud.

Og så den er programmeret til at stoppe, hvis der er folk på kørebanen. 

- Teknologi er først rigtig interessant, når det er, vi kan få det til at spille, så vi også får service og trafik ud af det for borgerne og virksomheden, siger Dorthe Nøhr Pedersen.

Fakta

  • Servicehastighed op til 25 km/t.
  • 2400 kg, L: 475 cm, H: 265 cm, B: 211 cm.
  • 11 siddepladser og 4 ståpladser.
  • Busserne er 100% eldrevne og kan køre ca. 8 timer (100 km) på en fuld opladning à 4 timer.
  • Kan se 360 grader og reagerer på objekter i 60 meters omkreds.
  • Det bliver gratis at benytte busserne i forsøgsperioden.
  • Bussen er fra det franske firma Navya.
  • Atkins er valgt som assessor, den uafhængige sikkerhedsrådgiver, for projektet.
     

Kilde: Movia

Det er fremtiden

Initiativet til en bus uden chauffør kommer fra Region Sjælland.

- Det her er fremtiden, og det er noget, vi kommer til at arbejde med. Jeg tror også sagtens vi kunne se, at den kører ude i kommunerne rundt omkring. Specielt i de tyndt befolkede områder, siger Peter Jacobsen (DF), der er formand i trafik-, infrastruktur og miljøudvalget i Region Sjælland. 

Sådan ser den førerløse bus ud.
Sådan ser den førerløse bus ud.

Og nogle af bussens første passagerer er allerede klar med en mening om projektet

- Det eneste, jeg kunne være bekymret over, hvis der kom alt for mange rundt omkring, det var arbejdsløshed, siger Heidi Nørgaard fra Køge.

- Jeg synes, det er sjovt og jeg synes, det er et godt initiativ, så der er nogle, der kan komme uden at have hjælp med. Så kan de selv komme ned i den anden ende for eksempel, siger Lisette Munck fra Roskilde.


Nyhedsoverblik