Landdistrikter: Behov for flere penge til at rive huse ned

Det er en stor økonomisk opgave at rive faldefærdige bygninger ned, derfor har kommunerne brug for flere penge til opgaven, fastslår Landdistrikternes Fællesråd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Der er behov for flere midler målrettet de kommuner, som har de største udfordringer.

Sådan lyder meldingen fra Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Nedrivningspuljen var oprindeligt på 200 millioner kroner årligt, men fra 2016 er den blevet kraftigt beskåret og lyder nu på 55,7 millioner kroner årligt.

Men der er fortsat mange faldefærdige bygninger, der trænger til at blive revet ned, og det er ikke en opgave, kommunerne skal stå med alene, fastslår Steffen Damsgaard.

- Mange af de kommuner, som er ekstra hårdt udfordret, er også de yderkommuner eller landkommuner, som er hårdt pressede på økonomien, så det er vi simpelthen nødt til at klare i fællesskab stat og kommune, og derfor er det altafgørende, at vi får sat flere nationale midler af til den her pulje, siger han.

Han håber, at der vil blive sat flere penge af til nedrivningspuljen på næste års finanslov.

Kommuner vil også have flere penge

Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune har været flittige brugere af nedrivningspuljen. Flere hundrede ubeboelige ejendomme er blevet fjernet, for at gøre landsbyerne mere attraktive.

De to kommuner mener også, der er brug for flere penge til nedrivningsarbejdet.

- Vi er et sted mellem en tredjedel og halvvejs med nedrivningsarbejdet, så vi kan godt øjne målet, det vil tage seks til syv år mere at komme i mål, men vi er helt afhængige af at regeringen og folketinget ikke trækker tæppet ved under vores indsats økonomisk, siger viceborgmester i Lolland Kommune, Henrik Høegh.

Han var onsdag taget til Christiansborg for at deltage i en høring om netop nedrivningspuljen.


Nyhedsoverblik