Landbrug & Fødevarer: En Kattegat-forbindelse vil aflaste trængslen på E45

Det vil aflaste trængslen på E45 og være til gavn for fødevareerhvervet med en Kattegat-forbindelse, mener organisationen Landbrug & Fødevarer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Potentialet ved en fast Kattegat-forbindelse er enormt, lyder det transportminister Ole Birk Olesen (LA), efter regeringen har afsat 60 millioner kroner på finanslovsudspillet.

Pengene skal gå til en forundersøgelse, der forventes at tage to til tre år. Forundersøgelsen vil danne grundlag for en politisk diskussion om projektet og en eventuel beslutning om at lave en VVM-undersøgelse og endnu senere en endelig stillingtagen til projektet.

- En forundersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat vil ikke spænde ben for, at vi fra og med 2021 kan sætte gang i og udvide andre motorvejsprojekter over hele landet for at komme den trængsel til livs, som allerede i dag er for stor, siger ministeren.

Kortere mellem land og by

Det initiativ bifalder Landbrug & Fødevarer, som mener, at der er behov for, at der bliver kortere mellem land og by.

- Hver fjerde lastbil transporterer varer, der er relateret til det danske fødevareerhverv, og derfor mener vi, at en Kattegat-forbindelse vil være en rigtig god idé, siger Landbrug & Fødevarers direktør, Flemming Nør-Pedersen.

- Det vil aflaste trængslen på den fynske motorvej og E45, hvilket vil være til gavn for både erhvervet, men også de mange pendlere, der kører hver dag til deres arbejdsplads.

120413_tommy_dinesen.jpg
Læs også
En mulig Kattegatbro møder kritik: - Man har ikke undersøgt alternativer
120413_tommy_dinesen.jpg
Læs også
En mulig Kattegatbro møder kritik: - Man har ikke undersøgt alternativer

Nyhedsoverblik