60-årig dræbt efter kollision med akutbil

En 60-årig mand fra Maribo er dræbt efter en kolission med en akutbil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 60-årig mand fra Maribo er dræbt efter en meget voldsom trafikulykke på Rødbyvej syd for Maribo på Lolland, skriver Folketidende. De pårørende er underrettet.

Her er en akutbil kollideret med en personbil, som har lidt meget voldsomme skader i venstre side. Føreren af personbilen blev først meldt i kritisk tilstend, men meldes nu dræbt ved ulykken. De to paramedicinere i akutbilen er kun lettere tilskadekomne.

Politiet fik alarmen kl. 12:23, og der blev sendt en bilinspektør, en ambulance og en lægehelikopter til stedet, oplyste Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi tidligere på dagen.

Akutbilen og en almindelig ambulance kørte udrykning med horn og lygter aktiveteret, oplyser vagtchefen. Politiets teori er i skrivende stund, at bilisten kørte ind til siden for at give plads til ambulancen, men at han kørte ud på vejen igen bagefter uden at bemærke akutbilen, som kom bagefter.

Vejen har på grund af ulykken været spærret i længere tid, men er nu åbnet igen.

Føreren af akutbilen vil nu blive afhørt med en sigtets rettigheder - han vil altså ikke have pligt til at udtale sig, skriver Folketidende.

Om han skal sigtes for at have overtrådt udrykningsbekendtgørelsen vil blive afklaret senere. Men først udestår en række undersøgelser, oplyser vagtchef Jan Nielsen til Folketidende.

Artiklen er opdateret
Clock22. sep 2019, kl. 16:28
Artiklen er opdateret med information om, at føreren af personbilen er dræbt.
Clock22. sep 2019, kl. 15:53
Udrykningskøretøjet blev oprindeligt beskrevet som en lægeambulance. Det er rettet til "akutbil", da bilerne ikke bemandes af læger.

 


Nyhedsoverblik