Kvinde i retten for ulovlig aflytning: Troede naboen havde kidnappet Emilie Meng

En 49-årig kvinde skal fredag i retten, tiltalt for at have gennemført en ulovlig aflytning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 49-årig kvinde fra Slagelse skal fredag i retten i en spektakulær sag om ulovlig aflytning, der er gennemført efter Emilie Mengs forsvinden i Slagelse den 10. juli 2016.

Sagen indledes fredag ved Retten i Næstved.

Målet for aflytningen var en ældre mand, som var sat i forbindelse med den unge kvindes forsvinden. Hans hjem blev fem gange ransaget af politiet, men manden har efterfølgende fået erstatning for de omfattende og gentagne ransagninger.

Aflytningen kom i stand, da kvinden angiveligt listede en mursten ud af muren i mandens hjem, og der blev monteret optageudstyr i hulmuren. Der blev også boret i muren og monteret mikrofoner.

emilie-meng-eftersoegning-billede.jpg
Læs også
Nabo tiltalt for ulovlig aflytning – troede, Emilie Meng blev holdt fanget
emilie-meng-eftersoegning-billede.jpg
Læs også
Nabo tiltalt for ulovlig aflytning – troede, Emilie Meng blev holdt fanget

Artiklen fortsætter under tidslinjen

Tidslinje for aflytningssagen

10 juli 2016 (nat). Emilie Meng forsvinder.
​​​​​

10. juli 2016. Emilie Meng møder ikke op på job. Hun meldes savnet.

 

11. juli 2016. Første eftersøgning med frivillige efter den forsvundne kvinde. Denne eftersøgning følges i de følgende dage op af en storstilet politiefterforskning og eftersøgning.

 

24. juli 2016. Første af flere store eftersøgninger med frivillige. Flere end 100 personer deltager i eftersøgningen af Emilie Meng. De to grupper Forsvundende Personer og Missing People organiserer i den kommende tid flere eftersøgninger i sagen.

 

1. august 2016. En nabo henleder politiet på lyde, som hun hører gennem sin væg. Hun beder politiet om hjælp til at kontrollere lydene. Kort efter indledes den første af fem ransagninger af den 69-årige naboens hjem.

 

6. august 2016. Naboen henvender sig igen til politiet. Hun mener at høre gråd og bank gennem væggen. Politiet konstaterer, at der er tale om en støjende vaskemaskine, der udsender hvinende lyde og banker under kørslen.

 

10. august 2016. Politi frigiver første billeder fra Korsør Banegård.

 

20. august 2016. Kvinden sender lydfiler til politiet af det, som hun hører igennem væggen. Hun oplyser, at lydoptagelserne er optaget i hulmuren, efter at der er fjernet en mursten ind til bygningen. Ifølge politiet var der dog tale om optagelser af meget dårlig teknisk kvalitet, hvor man primært kan høre støj fra den nærliggende Tårnborgvej.

 

Omkring 1. oktober. En gruppe frivillige sender igen lydfiler til politiet. Her fremgår det, at de er optaget gennem muren til naboens hjem.

 

7. oktober. Politiet kontaktes igen af naboen. Her konstaterer de, at der er boret adskillige huller i væggen ind mod naboen, hvorfra der er trukket ledninger. Henvendelserne går igen på en grædende kvinde, som angiveligt kommer med oplysninger om Emilie Meng. Henvendelsen resulterer i endnu en ransagning af naboens hjem, uden dog at finde spor efter Emilie Meng.

 

11. oktober 2016. Politiet efterlyser en hvid kassevogn, der er set køre i Korsør Lystskov.

 

24. oktober 2016. Sidste ransagning af naboens hjem. Der var tale om en meget omfattende ransagning, hvor der blandt andet blev boret huller for at søge efter skjulte rum. Herefter blev naboen erklæret renset, selvom han dog stadig var formelt sigtet i sagen. Kort efter anmelder manden via sin advokat sin nabo for ulovlig aflytning – en sag, som politiet dog henligger.

 

24. december 2016. En hundelufter finder et lig i en sø ved en rasteplads ved Regnemarks Bakke mellem Ringsted og Køge. Det bekræftes senere, at der er tale om Emilie Meng, og politiet konstaterer, at hun er blevet dræbt.

 

29. december 2016. Stort fakkeltog til Emilie Mengs minde.

 

20. juli 2017. Politiet frigiver nye digitalt bearbejdede overvågningsbilleder fra Korsør Station. Her efterlyses en lys Hyundai I30.

 

18. maj 2018. Statsadvokaten i København beslutter, at sagen om ulovlig aflytning skal genoptages.

 

12. april 2019. Sagen indledes ved Retten i Næstved.

Få spor

Emilie Meng forsvandt i sommeren 2016, og blev efterfølgende fundet dræbt nær en rasteplads mellem Ringsted og Køge. Der er trods en omfattende efterforskning aldrig blevet pågrebet en drabsmand i sagen.

Senest har politiet bedt om hjælp til at identificere en lys Hyundai i30, som befandt sig på stationen, da Emilie Meng steg af toget tidligt om morgenen på dagen, hvor hun forsvandt.

Politiet har tidligere henlagt sagen om den ulovlige aflytning, men en klage til Statsadvokaten i København betød, at politiet skulle genoptage sagen, der i dag prøves ved en domstol.

ransagning_korsoer_total_0_0.jpg
Læs også
Emilie Meng-drabet: Politi skal genoptage aflytningssag
ransagning_korsoer_total_0_0.jpg
Læs også
Emilie Meng-drabet: Politi skal genoptage aflytningssag

TV ØST lavede i sommeren 2018 et indslag om aflytningerne. Gense det herunder.

Efter dræbte Emilie Mengs forsvinden begyndte Finn Petersens nabo at optage og aflytte ham i hans lejlighed. Selvom det er ulovligt for private i al hemmelighed at optage hinanden, var optagelserne alligevel en del af politiets begrundelse for at foretage fem ransagninger i Finn Petersens hjem.

Nyhedsoverblik