Kvinde fløjet til Rigshospitalet efter frontalt sammenstød

De to biler kørte frontalt sammen. Foto: Lars Dalsig

En person er fløjet til Rigshospitalet, efter en varebil og en personbil er kørt frontalt sammen på en landevej nær Nørreballe på Lolland.

Fredag eftermiddag var en varevogn og en bilist involveret i et trafikuheld på Rute 9 ved Nørreballe på Lolland. 

Uheldet var så alvorligt, at en kvinde efterfølgende er blevet fløjet i lægehelikopter til Rigshospitalets Traumecenter.

Det oplyser vagtchef Anders Dahl Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

- En varebil og personbil er kørt frontalt sammen. Herefter er føreren af personbilen fløjet til Rigshospitalet, siger han. 

Uheldet skete kort efter klokken 14.00 på Vestre Landevej, hvilket betød, at den var spærret i et stykke tid på grund af oprydningsarbejdet. Men nu er den åben igen. 

Opdatering

Fredag aften fortæller vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at kvinden er uden for livsfare.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App