Brian maler billeder med kaffe og rødvin

43-årige Brian Lassen fra Vordingborg er kunstmaler - og i stedet for almindelig maling så bruger han kaffe og rødvin

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det hele startede med en gave til Brian Lassens finskfødte hustru, Pikka Jokelainen. Hun fik et smukt billede af sin mand, en ballerina i spring, og billedet var malet med rødvin og kaffe.

- Det er super smukt. Jeg er så stolt af ham og glad for, at han maler, siger konen, der tilskyndede Brian til at male flere billeder.

Og det gjorde han så. Brian Lassen håber, at han en dag kan komme til at leve af sin kunst - med sin kone som sin uundværlige muse.

- Hun inspirerer mig og har gjort det i mange år. Bare ved at være sig selv faktisk, siger Brian Lassen.

Vil ikke sælge dem

Om kunstmaleren en dag kommer til at leve af sin kunst er uvist, men det kan godt blive lidt svært. I hvert fald hvis man spørger hans kone.

- Problemet er, at jeg nogen gange siger, at han ikke må sælge billederne, fordi jeg gerne vil have dem selv, slutter Pikka Jokelainen med et smil. 

 
  Foto: Søren Langhorn
 
 

Nyhedsoverblik